De 10 billigste priser på mobilabonnementer med 5G

Er du på jagt efter et mobilabonnement med 5G, så tilbyder flere teleselskaber i Danmark dette. Men hvor er det billigst? Her giver vi et overblik over priser og indholdet i mobilabonnementer med 5G.

De 10 billigste priser på mobilabonnementer med 5G

De danske teleselskaber er forskellige steder i deres udrulning af 5G-netværk. Fælles for dem er dog, at 5G er på vej ud og de fleste har også mobilabonnementer klar til 5G. Her tager vi et kig på markedet 5G-mobilabonnementer med priser og indhold.

Yousee er nået længst i udrulningen af 5G i Danmark, hvor de den 7. september dækkede 80 procent af danskerne med 5G. Telia og Telenor er godt på vej med deres og teleselskabet 3 åbner op for de første master i løbet af december. Det betyder at de store teleselskaber, og deres dertilhørende lavprisselskaber, allerede nu har mobilabonnementer med 5G.

Har du fået fingre i en mobiltelefon med 5G, så vil du sikkert også gerne have adgang til det nye hurtige netværk. Ikke nok med at 5G er langt hurtigere end 4G, så har det også en kortere latenstid (forsinkelse), som fx gør det langt bedre til gaming.

Se også: Priser på mobilabonnementer på 4G og 5G

Tjek prisen på 5G

Dog skal man være grundig, når man vælger et mobilabonnement, som er klar til 5G. Der er nemlig store forskelle på mobilabonnementers indhold og deres priser. Derfor tager vi i denne artikel et kig på priser på 5G-mobilabonnementer, så du er godt klædt på.

Pris er én ting, dækning er en anden vigtig faktor. Det kan godt være ét mobilabonnement er billigere, men inden du springer på det, så tjek dækningen hvor du primært bruger din mobiltelefon. Uden ordentlig dækning er hverken 4G eller 5G hurtigt.

Man skal være opmærksom på, at selvom der skiltes med “klar til 5G, så er ikke alle selskaberne klar med deres 5G-netværk.

Læs også: Dette koster 5G mobilt bredbånd – her er de første priser

De billigste mobilabonnementer med 5G

#1 CBB
Netværk: Telenor/Telia
Mobilpakke: fri data GB, fri tale
Pris per måned: 179 kroner
Se aktuelle tilbud hos CBB

#2 Telmore
Netværk: TDC
Mobilpakke: 50 GB data, fri tale
Pris per måned: 149 kroner + 29 kroner for 5G
Se aktuelle tilbud hos Telmore 

#3 Velkommen
Netværk: TDC
Mobilpakke: 50 GB, fri tale
Pris per måned: 199 kroner (den første måned til 99 kroner)
Se aktuelle tilbud hos Velkommen

#4 Yousee
Netværk: TDC
Mobilpakke: 30 GB, fri tale, inklusiv Yousee Musik
Pris per måned: 199 kroner
Se aktuelle tilbud hos Yousee

#5 Telia
Netværk: Telia/Telenor
Mobilpakke: 50 GB data, fri tale
Pris per måned: 199 kroner

#6 Telenor
Netværk: Telenor/Telia
Mobilpakke: 40 GB data, fri tale
Pris per måned: 200 kroner
Se aktuelle tilbud hos Telenor

#7 Yousee
Netværk: TDC
Mobilpakke: 60 GB, fri tale, inklusiv Yousee Musik og smartwatch-abonnement
Pris per måned: 249 kroner
Se aktuelle tilbud hos Yousee

#8 Telenor
Netværk: Telenor/Telia
Mobilpakke: Fri data, fri tale
Pris per måned: 250 kroner
Se aktuelle tilbud hos Telenor

#9 Velkommen
Netværk: TDC
Mobilpakke: fri data, fri tale
Pris per måned: 299 kroner (den første måned)
Se aktuelle tilbud hos Velkommen

#10 Telmore
Netværk: TDC
Mobilpakke: 60 GB data, fri tale, inklusiv TV2 Play, HBO Nordic og Netflix
Pris per måned: 299 kroner
Se aktuelle tilbud hos Telmore 

De 10 billigste mobilabonnementer med 5G, november 2020

Guiden til de billigste mobilabonnementer med 5G er fra november 2020. Det er ikke de billigste mobilabonnementer som er klar til 5G, men i stedet teleselskabernes dyrere med store datapakker. De billigste 5G-mobilabonnement finder vi hos CBB, som samtidig frister med fri data. Et alternativ til CBB er Yousee med 60 GB til 249 kroner, hvor man får musikstreaming og smartwatch-abonnement med i prisen. Der er også Telmore, der med deres Play-abonnement giver Netflix, TV2 Play og HBO Nordic med, samt 60 GB data til 299 kroner. Telmore har desuden fri data resten af året.

Se også: Mobilabonnementer med streamingtjenester

Seneste tilføjelse til historien

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 9/11/2020 havde redaktionen fokus på artiklen Spar penge på mobilabonnementer – her er de bedste tilbud – Læs den her. Tjek også seneste nyt om temaet her..