Dårlig mobildækning: Netværket eller mobilens skyld?
Hvis du oplever dårlig mobildækning og ofte støder på mobilhuller derhjemme eller på farten, så er det enten netværket hos dit teleselskab, der er problemet, boligen du bor i eller antennekvaliteten på din mobiltelefon.
Enhver kan få sved på panden, når man ser 4G-ikonet blive til et 3G-ikon på mobilen eller når man bare ikke kan se de seneste mål med ens favorithold på YouTube på mobilen fordi netværket driller.
Mobilnetværk med dårlig dækning og mobilhuller
Det kan sagtens være, at det er mobilnetværket, der svigter med dårlig dækning. I Danmark har vi tre netværk, som de mange forskellige teleselskaber benytter: TDC, 3 og det fælles Telia og Telenor-netværk. De forsøger naturligvis at dække bedst muligt i hele Danmark, men der vil altid være dækningshuller.
Oplever du problemer med mobildækningen, så er det smart at undersøge, om andre også gør det. Her på telepristjek.dk har vi lanceret et nyt dækningskort, hvor danskerne kan bedømme kvaliteten af mobildækningen i Danmark hos deres respektive teleselskaber. Du kan også give dit besyv med herunder lige som langt over 3.000 danskere har gjort:
På dækningskortet kan du se, om andre også oplever problemer med mobilhuller med samme netværk i dit postnummer. Er det tilfældet, kan det være en god idé at skifte teleselskab.
Se også: Guide til de billigste mobilabonnementer
Beton og energirigtige vinduer kan forringe mobildækningen
Det kan også være, at du opholder dig et sted, hvor antennesignalet har svært ved at trænge igennem. For eksempel i bygninger med tykke betonvægge eller energirigtige vinduer.
Hvis du kan se, at du hverken har problemer med netværkets mobildækning og heller ikke burde blive forstyrret af tykke betonvægge eller energirigtige vinduer, så kan det meget vel være antennekvaliteten på din mobil, den er gal med.
Se også: Find priser på telefoner med bedste antenne
Mobiler med dårlig antennekvalitet giver dårlig mobildækning
Du bør derfor undersøge, hvordan antennekvaliteten er på din mobil, hvis der hverken burde være problemer med netværket eller den bolig, du opholder dig i. Du kan se en stor oversigt til antennekvaliteten på langt de fleste mobiltelefoner, der sælges i Danmark på pricepusher.dk. Det gør du her: Mobiltelefoners antennekvalitet.
Mange er ikke opmærksomme på, at deres mobiltelefon kan være skyld i, at mobildækningen virker mangelfuld. Det er derfor vigtigt, at du undersøger antennekvaliteten på din mobil. Kan du se, at den er dårlig, så bør du skifte telefonen ud med en ny med bedre antennekvalitet.