Call me lancerer billigt børneabonnement

Lavprisselskabet Call me introducerer et nyt børneabonnement til under 50 kroner per måned. Se om det nye mobilabonnement til børn kan svare sig.

Call me lancerer billigt børneabonnement

Call me er klar med et nyt og billigt mobilabonnement til børn med et lille forbrug af tale og data. Abonnementet supplerer teleselskabets eksisterende abonnement til børn og unge.

Hvad indeholder det nye abonnement, og hvem henvender Call mes nye børneabonnement sig til? Og kan det svare sig at købe det? Bliv klogere på dette i denne artikel.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

Billigt børneabonnement til under 50 kroner per måned

Call mes nye abonnement til børn hedder Mini, mens det gamle hedder Lille eller Little me. I det nye og mindre abonnement får man 2 timer tale og 2 GB data med gratis adgang til streamingtjenesten C More i hele 2023 for kun 49 kroner per måned.

Abonnementet kan kun bruges i Danmark, og det er også optimeret til børn på flere punkter. Der er ingen binding og gratis oprettelse, og der er også indbygget forbrugskontrol, så forældre kan holde øje med barnets forbrug. Forbrug i udlandet, opkald til udlandet, indholdstakserede beskeder og betalingstjenester samt opkald til 90-numre er blokeret.

Med tilføjelsen af det nye abonnement ser Call mes portefølje af mobilabonnementer til børn ud som følger:

  • 2 timer tale, 2 GB data og C More
    Pris: 49 kroner per måned
  • 7 timer tale, 7 GB data og C More
    Pris: 89 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Call me

Om det nye mobilabonnement til små børn oplyser Call me:

”Vores mobilabonnement til børn er skræddersyet specielt til børn, der ønsker at være online og holde kontakten med venner og familie i Danmark. Vores mobilabonnement til børn kan bruges i alle mobiltelefoner og smartwatches til børn.”

”Vi har erfaret, at 2 timers tale inkluderet per måned er passende til at kunne ringe hjem fra skole eller børnehaven for at give beskeder om legeaftaler og lignende samt holde kontakten med venner og familie. Med 2 GB data inkluderet per måned er det også data nok til at spille de fleste spil til børn samt også lidt fx Pokémon GO”.

Læs også: Hold dig fra disse mobilabonnementer til børn

Har Call me de billigste abonnementer til børn?

Med tilføjelsen af det nye børneabonnement går Call me fra at tilbyde et abonnement til 89 kroner per måned til helt ned til 49 kroner per måned. Men er det et godt køb til børn?

Herunder kan du se en række alternativer til Call mes børneabonnementer:

Greentel

Greentel bruger Telias mobilnet:

  • 2 timer tale og 2 GB data (heraf 2 GB i EU)
    Pris: 48 kroner per måned
  • 3 timer tale og 3 GB data (heraf 3 GB i EU)
    Pris: 59 kroner per måned
  • 2 timer tale og 10 GB data (heraf 10 GB i EU)
    Pris: 65 kroner per måned
  • 5 timer tale og 5 GB data (5 GB i EU)
    Pris: 69 kroner per måned
  • 6 timer tale og 2 GB data (heraf 2 GB i EU)
    Pris: 69 kroner per måned
  • 2 timer tale og 20 GB data (heraf 10 GB i EU)
    Pris: 79 kroner per måned
  • 10 timer tale og 10 GB data (heraf 10 GB i EU)
    Pris: 79 kroner per måned
  • Fri tale og 30 GB data (heraf 11 GB i EU)
    Pris: 89 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Greentel

duka

duka bruger Telenors mobilnet:

  • 5 timer tale i og til EU og 5 GB data (dertil 5 GB i EU)
    Pris: 59 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos duka

OiSTER

OiSTER bruger 3’s mobilnet:

  • 3 timer tale, 10 GB data og 5G
    Pris: 59 kroner per måned
  • Fri tale, 3 GB data (3 GB i EU) og 5G
    Pris: 59 kroner per måned
  • 3 timer tale, 15 GB data (9 GB i EU) og 5G
    Pris: 69 kroner per måned
  • Fri tale, 6 GB data (6 GB i EU) og 5G
    Pris: 69 kroner per måned
  • 15 timer tale, 15 GB data og 5G
    Pris: 79 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER

CBB Mobil

CBB Mobil bruger Telenors mobilnet:

  • 7 timer tale og 7 GB data
    Pris: 89 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos CBB Mobil

Overvej disse alternativer til Call mes børneabonnement

Hvis du ønsker et meget billigt mobilabonnement til under 50 kroner per måned, er Call mes nye mobilabonnement altså et af ganske få, der tilbyder dette. Du gør dog stadig et bedre køb hos Greentel, hvor man sparer 1 krone per måned, og hvor barnet samtidig får 2 GB data til rådighed i EU – noget der kan være praktisk, hvis turen går til udlandet i løbet af sommerferien. Ligesom Call me bruger Greentel Telias mobilnet.

Ønsker du mere tale og data end henholdsvis 2 timer og 2 GB data, er der mange bedre køb end Call mes store børneabonnement. Særligt hos Greentel er det muligt at købe små og billige mobilabonnementer i mange forskellige størrelser, som passer lige til det enkelte barns behov.

Vil du have mest tale og data til prisen, bør du købe et mobilabonnement hos OiSTER. Her får du som minimum 3 timer tale – og endda fri tale i flere abonnementer. Der er ligeledes billige børneabonnementer med masser af data. OiSTER inkluderer desuden adgang til 5G i alle abonnementer – noget som ikke fås i nogle af de andre teleselskabers børneabonnementer.

Se også: Mobilabonnementer med laveste pris, marts 2023