Call me klar med 5G internet – se priser

Call me melder sig nu som et af meget få lavprisselskaber ind i kampen om 5G bredbånd. Se priser og hvad du skal tænke over inden et køb.

Call me klar med 5G internet – se priser

Call me melder sig nu også på banen med lynhurtigt 5G internet til hele dit hjem – på kort sigt er det en dyr løsning, mens det bliver billigere over tid.

Selve 5G bredbåndsabonnementet koster 329 kroner om måneden med fri data (1.000 GB data), hvilket kan findes meget billigere andre steder. Til gengæld betaler man kun 60 kroner om måneden i 24 måneder for 5G-routeren, hvilket er langt billigere end hos de fleste andre udbydere.

Accepterer man at binde sig for en periode på mindst 24 måneder, så vil Call mes løsning faktisk være blandt de allerbilligste på det danske marked.

Priser på 5G bredbånd hos Call me

Herunder kan du se prisen på Call mes to 5G internet abonnementer, som de netop har introduceret.

500 GB

  • Oprettelse: 0 kroner
  • Pris: 179 kroner om måneden de første seks måneder, herefter 259 kroner om måneden
  • Router til 60 kroner om måneden, hvis man binder sig for en periode på 24 måneder

1000 GB

  • Oprettelse: 0 kroner
  • Pris: 329 kroner om måneden de første seks måneder, herefter 259 kroner om måneden
  • Router til 60 kroner om måneden, hvis man binder sig for en periode på 24 måneder

Se aktuelle tilbud hos Call me

Overskrides den inkluderede datamængde begrænses hastigheden til 6 Mbit/s (både down- og upload) frem til næste regningsperiode.

Alternativer til Call mes 5G bredbånd

Call me er et af mange danske lavprisselskaber, men de er faktisk blandt de få af denne type teleselskaber, der tilbyder 5G til mobilt bredbånd.

Det er klart en fordel med høje hastigheder, når man skal have internet til hjemmet, da man typisk har mange produkter koblet op, som måske endda også streamer video og musik på samme tid. Her har 5G en fordel over 4g, men alt efter hvor du bor, så kan du faktisk også få rigtig høje hastigheder med 4G.

Sammenlign priser på både 4G og 5G internet

5G dækning hvor du bor

Call me bruger Telias netværk, som ifølge Call me scorer højest på 5G-forbindelse i Danmarks fire største byer, og dækker 75 procent af alle danskere.

Det er dog alligevel vigtigt, at du undersøger Call mes dækning i det område, hvor du skal bruge deres mobile 5G-bredbånd. Det er endnu vigtigere at sikre sig god dækning, når det handler om bredbånd, da man typisk bruger det det samme sted.

Du kan se, hvor god mobildækning Call me har på vores netværkskort over Danmark.