Call Me hæver priser på mobilabonnementer

Teleselskabet Call Me hæver snart priser på flere mobilabonnementer. Se de nye priser her og sammenligning med andre lavprisselskaber.

Call Me hæver priser på mobilabonnementer

Lavprisselskabet Call Me oplyser på deres hjemmeside, at snart hæverne priser på nogle af deres mobilabonnementer. Her tager vi et kig på de nye priser og sammenligner dem med konkurrenternes.

Ligesom teleselskabet Telia i sidste meldte om højere priser, gør lavprisselskabet Call Me nu også klar til at sætte deres priser på mobilabonnementer op. Er Call Me på vej til at blive dyrere end konkurrenterne? Læs med herunder.

Dyrere mobiltelefoni hos Call Me

Det bliver fra den 1. februar, at Call Me vil hæve priserne på deres mobilabonnementer. Der er tale om to mobilabonnementer, der kan se frem til en prisstigning. Her er overblikket:

  • Fri tale, 30 GB data og 30 GB EU-data: Her hæves den månedlige pris fra 109 til 119 kroner.
  • Fri tale, 50 GB data og 30 GB EU-data: Her hæves den månedlige pris fra 119 til 129 kroner.

Man kan dog stadig nå at benytte sig af Call Mes tilbud, hvor man får første måned til 0 kroner. Call Me har ikke binding på abonnementerne.

Se aktuelle priser hos Call Me

Call Me har derimod ikke hævet priserne på deres andre abonnementer, blandt andet det med fri tale og 100 GB data til 129 kroner, hvor man får de første tre måneder til 64 kroner. Se alle mobilabonnementer fra Call Me her.

Er Call Me stadig billige?

Spørgsmålet er om Call Mes mobilabonnementer stadig er blandt de billigste på markedet efter prisstigningerne indtræder.

Til sammenligning med abonnementet med Fri tale og 30 GB data til 119 kroner er der Oister med fri tale og 40 GB til 89 kroner og CBB med fri tale og 45 GB til 109 kroner.

Abonnementet med Fri tale og 50 GB data til 129 kroner er CBB tæt på at matche med ovenstående abonnement til 109 kroner. Teleselskabet eesy har fri tale og 80 GB data til 129 kroner per måned.

Det tyder altså på, at der er billigere alternativer til Call Me, når vi kommer ind i det nye år. Det er dog endnu ikke til at vide, om de andre lavpriselskaber også hæver priserne. Du kan selvfølgelig holde dig helt opdateret på ændringerne her på telepristjek.dk.

Se også: Tips og guides til mobiltelefoni