Børnevenlig mobil? Her er fem gode mobiler til børn!
Når børn bliver 8-9 år, så er det på tide, at de får en mobil. Børn spejler sig i hinanden og dokumenterer deres liv i film og billede. Børn indgår mange sociale relationer på nettet og de bruger mobilen til underholdning og afslapning. Også i folkeskolen bliver smartphones stadig mere benyttet i undervisningen – Her er fem gode mobiltelefoner, som opfylder børns behov til en billig penge!
De fleste børn forstår ikke helt begrebet ‘penge’ endnu, og siger du til dem, at de skal passe på deres nye mobil, fordi den har kostet 5.000 kroner, så kigger de sikkert bare på dig som om, du har prøvet at forklare finansloven på kinesisk… Derfor er prisen et afgørende kriterium for vores anbefalinger.
Steen Jørgensen, Mobilekspert for TelePrisTjek.dk
Men heldigvis behøver forældrene ikke at grave dybt i lommerne for at finde en rigtig god mobil til ungerne. Vi guider her til de fem bedste smartphones lige nu til børn ud fra disse kriterier:
- God skærm – de skal jo kunne se Youtube
- Brugervenlig – de skulle gerne være til at bruge
- God netopkobling
- God at skrive beskeder på: Sms, mail, Facebook og så videre
- Billig!
Se også:
Billigste mobilabonnement til børn
Sony Xperia E3 – Billig Android med 4G
En virkelig billig mobil med Android og 4G, så ungerne ingen problemer vil opleve på nettet. Et udmærket kamera på 5 megapixelkamera, skærm på 4 tommer med acceptabel skarphed og flere af Sonys egne tjenester, blandt andet til musik.
Se bedste pris for Sony Xperia E3.
LG Optimus F5 – god skærm og 4G
LG har en ganske udmærket mobil til børn med Optimus F5. Den har skærm på 4,3 tommer med god skarphed, man surfer på nettet med 4G og tager billeder med 5 megapixel.
Se bedste pris for LG Optimus F5.
Nokia Lumia 635 – Frisk mobil med enkel brugerflade
En Windows Phone med masser af smarte apps, friske farver på både cover og brugerflade. Skærmen er pænt stor med 4,5 tommer og fin skarphed. Den er samtidig ret let at bruge og gå til med en ret stramt opsat brugerflade.
Se bedste pris for Nokia Lumia 635
Huawei Ascend Y530 – En god begynder mobil
En rigtig prisbasker af en Android-mobil. Den kan alt det, de unger kræver af en mobil i dag. Den har mulighed for at opsætte en simpel brugerflade til nybegynderen og er dermed dejlig børnevenlig og det vil virkelig komme til sin ret for barnet, der skal have sin første smartphone.
Se bedste pris for Huawei Ascend Y530
Samsung Galaxy S3 Mini – En billig smartphone
En fin lille udgave af den store Galaxy S3. Det er ikke den nyeste mobil på markedet i dag, men den gør det stadig godt og til en usædvanlig skarp pris behøver man ikke være så bekymret for, om ungen behandler den lidt hårdhændet. Fin skærm, ret let at gå til.
Se bedste pris for Samsung Galaxy S3 mini
Et godt råd
Et godt råd her på falderebet, når du køber mobil til dit barn: Specielt til børn kan det være rigtig fornuftigt at kaste lidt penge efter et cover, der kan beskytte mobilen mod slag, snavs og vand.