Bliv rejseklar med dukaTALE – sænker pris på abonnement med EU-roaming

Teleselskabet dukaTALE har sænket prisen et af teleselskabets abonnementer med masser af data i EU. Se prisen på abonnementet og fire alternativer

Bliv rejseklar med dukaTALE – sænker pris på abonnement med EU-roaming

Det er forår, og sommeren nærmer sig med hastige skridt – og mange danskere er i fuld sving med at lægge planer for sommerferien. Det er teleselskaberne klar over, så de begynder traditionen tro at friste med mobilabonnementer til de mange rejselystne danskere, der har brug for en masse tale og data i udlandet.

Det gælder også for teleselskabet dukaTALE, som netop har sænket prisen på et af sine abonnementer. Abonnementet indeholder 60 GB data, som kan bruges i både Danmark, samt yderligere 60 GB, som kan bruges og EU. Der er også fri tale i og til hele EU, Norge, på Færøerne og Island. Prisen på abonnementet er normalt 149 kroner per måned, men lige nu kan du købe det for kun 99 kroner per måned. Den nedsatte pris varer i cirka seks måneder frem til 30. september 2022.

Tilbuddet kan købes til og med 11. april, så hvis du har planer om at skulle rejse til et EU-land og vil bruge masser af data til den tid, så skal du altså slå til relativt hurtigt. Fordelen ved dukaTALEs abonnement er, at du får utroligt meget data i EU – faktisk lige så meget som i Danmark. Det er usædvanligt, da teleselskaberne normalt kun giver en begrænset mængde data i EU.

Den anden fordel ved dukaTALEs abonnement er, at du også kan ringe til EU-lande fra Danmark. Det er ikke en mulighed med mange af de andre teleselskabers abonnementer. Her giver EU-roaming kun mulighed for at ringe fra et EU-land og enten til Danmark eller til et andet EU-land.

Læs også: Guides om roaming og udlandstelefoni

Andre mobilabonnementer med roaming i EU

Samtlige teleselskaber sælger mobilabonnementer med roaming i EU. Det svære er så at orientere sig i de mange forskellige abonnementer, der er at vælge mellem. Men frygt ej.

Vi har her fundet fire gode alternativer til dukaTALE, som ligger i samme prisleje – altså 99 til 149 kroner per måned.

OiSTER
Fri tale, 100 GB data (8 GB i EU) og 5G
Netværk: 3
Pris: 99 kroner per måned (0 kroner den første måned)
Se aktuelle tilbud og priser hos OiSTER

3
Fri tale, 30 GB data (25 GB i 73 lande) og 5G
Netværk: 3
Pris: 150 kroner per måned
Se aktuelle tilbud og priser hos 3

CBB Mobil
Fri tale, 200 GB data (13 GB i EU) og 5G
Netværk: Telenor
Pris: 149 kroer per måned
Se aktuelle tilbud og priser hos CBB Mobil

Telenor
Fri tale, 60 GB data (20 GB i 55 lande) og 5G
Netværk: Telenor
Pris: 149 kroner per måned (kun for unge under 24 år)
Se aktuelle tilbud og priser hos Telenor

Hvilket mobilabonnement skal du vælge?

Blandt de mobilabonnementer, som teleselskaberne tilbyder i øjeblikket, får du mest EU-roaming for pengene hos dukaTALE. Ingen af de andre teleselskaber tilbyder hele 60 GB roaming i EU, og du har samtidig mulighed for at ringe fra Danmark til EU – noget som kan være rigtigt dyrt hos mange andre teleselskaber.

Hos dukaTALE får du samtidig også abonnementet til en utrolig skarp pris i netop det sommerhalvår, hvor det er relevant for flest danskere at kunne bruge mobilen i udlandet. Skal du rejse til et EU-land, er det altså svært at komme uden om dukaTALEs fremragende abonnement.

Skal du til gengæld rejse uden for EU, bør du vælge et andet teleselskab. Her tilbyder 3, Telenor og YouSee roaming i henholdsvis 72, 55 og 48 lande. Hos 3 får du roaming i flest lande for pengene – men dog ikke nær så meget data som nogle af konkurrenterne. Til gengæld rækker 30 GB data faktisk til de fleste danskeres månedlige forbrug af data.

Se også: Find de bedste mobilabonnementer til prisen