Bland fire streamingtjenester med Telmore Play og spar penge

Med Telmore Play kan man nu selv vælge, hvilke fire streamingtjenester man vil have i sit abonnement. Se om det nye streamingabonnement kan svare sig.

Bland fire streamingtjenester med Telmore Play og spar penge

Når det gælder mobilabonnementer med streamingtjenester, er det svært at komme uden om Telmore Play-universet. Her har man siden 2014 kunnet købe mobilabonnementer med et væld af streamingtjenester.

Udvalget af Play-abonnementer er gennem årene øget til op til syv forskellige abonnementer for at imødekomme kundernes vidt forskellige præferencer for streamingtjenester i kombination med et mobilabonnement.

Nu går Telmore skridtet videre og lancerer en ny type Telmore Play-abonnement kaldet Telmore Play Mix. Som navnet indikerer, kan man her selv vælge fire forskellige streamingtjenester til en fast pris på 399 kroner per måned – kun 99 kroner den første måned.

Det nye abonnement minder dermed meget om CBB Mix, som lavprisselskabet CBB Mobil lancerede i januar. I Telmores bland selv-løsning er det dog ikke muligt at ændre i de valgte streamingtjenester efter købet ligesom med CBB Mix.

Mobilabonnementet indeholder fri tale, fri data (61 GB i EU) og 5G, og det er muligt at vælge blandt streamingtjenesterne Disney+, Netflix, Viaplay, TV2 PLAY, Saxo Premium, Telmore Musik, HBO Max og SkyShowtime.

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore

Kan det svare sig at blande fire streamingtjenester hos Telmore?

Uanset hvilke af de otte streamingtjenester du kombinerer, er prisen 399 kroner per måned. Hvad den eventuelle besparelse er på, afhænger af, hvilke streamingtjenester du vælger.

For at se på, om det kan svare sig, bør vi først se på, hvad et tilsvarende mobilabonnement koster. Et abonnement med fri tale og fri data kan fås for ned til 179 kroner hos OiSTER og duka. Man betaler derfor i praksis 220 kroner per måned for de fire valgfri streamingtjenester. Lad os se på normalpriserne på Telmore Plays otte streamingtjenester for at blive klogere på, om 220 kroner per måned for fire streamingtjenester er dyrt eller billigt.

  • SkyShowtime: 69 kroner per måned
  • Disney+: 79 kroner per måned
  • HBO max: 79 kroner per måned
  • TV2 PLAY Basis uden reklamer: 79 kroner per måned
  • Netflix Standard: 114 kroner per måned
  • Saxo Streaming: 119 kroner per måned
  • Viaplay Film & Serier: 129 kroner per måned
  • Telmore Musik: Fra 149 kroner per måned (kræver køb af mobilabonnement)

Den største besparelse opnår man ved at vælge de fire dyreste streamingtjenester på listen: Det er Telmore Musik, Viaplay Film & Serier, Saxo Streaming og Netflix Standard. Den samlede normalpris for disse fire tjenester er 511 kroner per måned. Ved at købe de fire dyreste streamingtjenester gennem Telmore Play frem for at købe et tilsvarende mobilabonnement og de fire tjenester hver for sig er den reelle besparelse 291 kroner per måned.

Hvad hvis man vælger de fire billigste streamingtjenester? Det er SkyShowtime, HBO max, Disney+ og TV2 PLAY Basis uden reklamer, som har en samlet normalpris på 306 kroner per måned. Her er den reelle besparelse kun 86 kroner per måned. Men ikke desto mindre er der altså tale om en besparelse.

Vær dog opmærksom på, at din besparelse hurtigt kan reduceres mærkbart eller helt forsvinde, hvis du blander én eller flere streamingtjenester, som du sjældent eller aldrig bruger. Det kan altså kun betale sig at blande fire streamingtjenester, hvis du rent faktisk også husker at bruge dem alle jævnligt. Ellers kan det hurtige vise sig at være billigere blot at købe det billigste fri data-abonnement til 179 kroner per måned og eksempelvis to streamingtjenester til i alt 200 kroner per måned (i alt 379 kroner per måned).

De gamle Telmore Play-abonnementer kan stadig købes

Selv om der kan være rigtigt mange penge at spare ved at blande fire streamingtjenester og få fri tale og fri data for 399 kroner per måned, kan det være, at du stadig kun er interesseret i én, to, tre eller måske endda flere end fire streamingtjenester hos Telmore.

I så fald kan du stadig købe de sædvanlige abonnementer med færdigstrikkede streamingpakker. Telmores udvalg af Play-abonnementer med streamingtjenester inkluderet ser ud som følger:

  • Fri tale, 35 GB data (18 GB i EU), 5G og Telmore Musik
    Pris: 149 kroner per måned (0 kroner den første måned)
  • Fri tale, 60 GB data (21 GB i EU), 5G og Telmore Musik
    Pris: 169 kroner per måned
  • Fri tale, 60 GB data (22 GB i EU), 5G og HBO max
    Pris: 179 kroner per måned
  • Fri tale, 80 GB data (33 GB i EU), 5G, Viaplay og TV2 PLAY
    Pris: 269 kroner per måned
  • Fri tale, 100 GB data (43 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix og HBO max
    Pris: 349 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (61 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix, Viaplay, TV2 PLAY, HBO max og SkyShowtime
    Pris: 459 kroner per måned
  • Fri tale, fri data (61 GB i EU), 5G, Disney+, Netflix, Viaplay, TV2 PLAY, Saxo Streaming, Telmore Musik, HBO max og SkyShowtime
    Pris: 499 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Telmore