Billigt smartwatch – vælg et af disse fem smarte ure

Et smartwatch kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner, men du kan også gøre det meget billigere. Se priser på fem gode, men billige smartwatches.

Billigt smartwatch – vælg et af disse fem smarte ure

Et smartwatch på budget – kan det lade sig gøre? Absolut! Godt nok er det især Apple Watch, men også Samsung Galaxy-smartwatches, der hitter mest. Men de koster dog også derefter. En pris på 2.000-3.000 kroner for et Apple Watch er bestemt ikke ualmindeligt.

Heldigvis kan du få mange af de samme smartwatch-funktioner til en langt lavere pris ved at vælge et smartwatch fra en anden producent. En anden måde at få et billigt smartwatch på er ved at vælge et ældre Apple Watch eller Samsung Galaxy-smartwatch.

Se også: Test af gadgets

Priser på fem billige smartwatches

Herunder kan du se fem gode og billige smartwatches til dig, der ønsker mange af de samme funktioner som i de dyre ure, men til en langt lavere pris.

Xiaomi Redmi Watch 2 Lite

I den helt billige ende finder man et ur som Xiaomi Redmi Watch 2 Lite, der, som navnet indikerer, er en skrabet udgave. Uret har en 1,55 tommer TFT-skærm med en opløsning på 320 x 360 pixels og er i stand til at måle puls, stress, vejrtrækning, menstruation, søvn og iltmætning. Det understøtter også GPS, GLONASS, Galileo og BDS og kan bruges til at tracke mere end 100 forskellige træningstilstande.

Uret har op til 10 dages batteritid og fungerer med både Android 6.0 eller nyere og iOS 10.0 eller nyere.

Xiaomi Redmi Watch 2 Lite har et prisleje på 360-724 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi Redmi Watch 2 Lite

Huawei Watch GT 2e

Huawei Watch GT 2e er et billigt smartwatch med en urkasse af rustfrit stål og en 1,39” AMOLED-skærm med en opløsning på 454 x 454 pixels. Uret kører Huaweis eget styresystem, som taler sammen med både Android 4.4 eller nyere og iOS 9 eller nyere.

Huawei Watch GT 2e har 2 ugers batteritid og kan tracke 85 træningsaktiviteter. Uret kan blandt andet tracke stress, søvn, iltmætning, træningseffekt, restitueringstid, træningsintensitet, træningsrytme og fungere som personlig træner.

Huawei Watch GT 2e har et prisleje på 594-1.299 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på Huawei Watch GT 2e

Xiaomi Mi Watch

Xiaomi Mi Watch er et simpelt og billigt smartwatch fra foråret 2021. Det har en AMOLED-skærm på 1,39 tommer med Gorilla Glass 3. Der er indbygget GPS og 17 forskellige træningstilstande. Det kan måle blandt andet stress, puls, syre i blodet og søvn. Uret kan fungere både med iPhones og Android-telefoner og har en lang batteritid på 16 dage og 22 dage i batterisparetilstand.

Xiaomi Mi Watch har et prisleje på 628-1.200 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi Mi Watch

OnePlus Watch Classic

OnePlus Watch Classic er et billigt smartwatch i et klassisk design med en urkasse af rustfrit stål og glas af safir. Uret har en 1,39” AMOLED-skærm med en opløsning på 454 x 454 pixels. Det har et egenudviklet styresystem og virker kun med Android-telefoner – iPhones er ikke understøttet. Uret har en lang batteritid på op til 14 dage, men det hænger sammen med, at uret har begrænset funktionalitet.

Uret kan måle iltmætning, søvn, stress, puls og mere end 110 forskellige træningstyper.

OnePlus Watch Classic har et prisleje på 1.034-1.695 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus Watch Classic

Samsung Galaxy Watch 4 44 mm Bluetooth

Samsung Galaxy Watch 4 er egentlig Samsungs nyeste smartwatch, men det er allerede faldet utrolig meget i pris, og den mindste udgave med 44 millimeter urkasse og Bluetooth er faktisk ret billig.

Uret har et hav af træningsfunktioner, og det adskiller sig ved at kunne måle kropssammensætning. Uret kører med Wear OS (Android), og du kan downloade masser af Android-apps til uret. Det har en 1,2 tommer Super OLED-skærm med en opløsning på 396 x 396 pixels. Batteritiden er op til 40 timer.

Samsung Galaxy Watch 4 44 mm Bluetooth har et prisleje på 1.111-2.798 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på Samsung Galaxy Watch 4 44 mm Bluetooth