Billig bærbar computer til skolebrug – fire alternativer til Chromebooks
Mange danske kommuner har i mange år brugt Chromebooks til skolebrug. Det er billige bærbare computere, som bruger Googles styresystem Chrome OS i stedet for Windows. Computerne er overvejende cloudbaserede – det vil sige, at filer lagres i skyen, og der kan ikke installeres klassiske Windows-programmer.
I stedet drives applikationer via den indbyggede Chrome-browser. Derfor kræver det ikke meget af hardwaren at drive styresystemet, og Chromebook-computere er derfor væsentligt billigere end Windows-computere.
Men datatilsynet mener ikke, at Helsingør kommune har sikret elevernes data godt nok, når det lagres i Googles sky. Og det berører også de mange andre danske kommuner, som bruger Chromebooks. Pilen peger i retning af, at Chromebooks er på vej ud af de danske skoler.
Og hvilken bærbar computer til skolebrug skal man så vælge? Få hjælp her.
Læs også: Test af gadgets
Fire alternativer til Chromebooks – billige bærbare computere til skolebrug
Det bedste alternativ til en Chromebook er en Windows-computer. Den er kompatibel med alle de programmer, som traditionelt er brugt i undervisning, og den kan samtidig afvikle alle de samme cloudtjenester, som en Chromebook kan.
En Windows-computer er dog nødt til at have lidt bedre hardware for at kunne give en lige så god og flydende brugeroplevelse som en Chromebook. Derfor skal man også ofre lidt mere for at få en billig bærbar computer med Windows, som giver en rimelig brugeroplevelse.
Se også: Pris på færdigsamlet mini PC
Bærbare computere til skolebrug til under 2.500 kroner
Vi har fundet to eksempler på bærbare computere til skolebrug til under 2.500 kroner. Fælles for begge computere er, at de kommer med ældre og ikke særligt kraftige processorer, som gør, at man godt kan opleve, at Windows hakker og hoster lidt. Men de kan altså sagtens bruges til alle gængse skoleopgaver.
Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H700U2MX)Den første computer til under 2.500 kroner er en Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H700U2MX) fra 2021. Den kører Windows 11 Home og har en 14” Full HD IPS-skærm med en maksimal lysstyrke på 300 nits. Der er 4 GB RAM, en 128 GB SSD til lagring og drives af en 10. generations Intel Pentium Gold 7505 dual core-processor. Dertil understøtter den Wi-Fi 6, Bluetooth 5.1 og har en batteritid på 7,5 timer. Computeren måler 32,4 x 21,6 x 2,0 centimeter og vejer 1,4 kilo. Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H700U2MX) har et prisleje på 2.499-3.656 kroner. Se aktuelle priser og tilbud på Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H700U2MX) |
|
Acer Aspire 1 A114-33 (NX.A7VED.007)Vi har også fundet et billigere alternativ til under 2.500 kroner. Det er Acer Aspire 1 A114-33 (NX.A7VED.007) fra 2022 – en 14” bærbar computer med en Full HD-skærm. Den har Windows 11 Home, 4 GB RAM og 128 GB SSD. Processoren er en Intel Celeron N4500, som yder 42 procent af, hvad ovenstående Lenovo IdeaPad gør. Du får altså en væsentligt ringere ydeevne. Computeren har dertil Wi-Fi 5, Bluetooth 5.2 og en batteritid på 8 timer. Den måler 32,8 x 23,6 x 2,0 centimeter og vejer 1,5 kilo. Acer Aspire 1 A114-33 (NX.A7VED.007) har et prisleje på 1.999-2.732 kroner. Se aktuelle priser og tilbud på Acer Aspire 1 A114-33 (NX.A7VED.007) |
Bærbare computere til skolebrug til under 3.000 kroner
Du kan altså sagtens få en bærbar computer med Windows til under 2.500 kroner, men eleven må til gengæld også nøjes med en processor, som kan give en ikke alt for god brugeroplevelse. Vi vil derfor kraftigt anbefale at bruge de 500-1.000 kroner ekstra på at hæve budgettet til maks. 3.000 kroner.
Her får man bedre processorer og mere RAM, som gør, at computeren er noget hurtigere at betjene og mindre frustrerende i brug for eleven. Vi har fundet to bærbare computere til skolebrug til under 3.000 kroner:
Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H70193MX)Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H70193MX) er en bærbar computer fra januar 2022 med Windows 11 Home. Den har en 14” IPS-skærm med en Full HD-opløsning og en maksimal lysstyrke på 300 nits. Dertil har den 8 GB RAM og 256 GB SSD. Den drives af en 11. generations Intel Core i3-1115G4 dual core-processor, som yder 70 procent bedre end Acer-computeren til 2.000 kroner og 12 procent bedre end Lenovo-computeren til 2.500 kroner. Computeren har derudover Wi-Fi 6, Bluetooth 5.1 og en batteritid på 8,5 timer. Den måler 32,4 x 21,6 x 2,0 centimeter og vejer 1,4 kilo. Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H70193MX) har et prisleje på 2.999-3.999 kroner. Se aktuelle priser og tilbud på Lenovo IdeaPad 3 14ITL6 (82H70193MX) |
|
ASUS VivoBook 14 (R438EA-EK1095T)ASUS VivoBook 14 er en 14 tommer bærbar computer fra 2021 med Windows 10. Den har en Full HD IPS-skærm med en maksimal lysstyrke på 220 nits, og der er 4 GB RAM og 256 GB SSD til lagring. Den har samme 11. generations Intel Core i3-1115G4-processor som forrige Lenovo-computer. Den understøtter Wi-Fi 5 og Bluetooth 4.2 og har et 42 Wh-batteri. ASUS VivoBook 14 måler 32,4 x 21,5 x 1,9 centimeter og vejer 1,5 kilo. ASUS VivoBook 14 (R438EA-EK1095T) har et prisleje på 2.999-3.899 kroner. Se aktuelle priser og tilbud på ASUS VivoBook 14 (R438EA-EK1095T) |