Bedste pris og tilbud på OnePlus 5

Pris for OnePlus 5 er nu offentliggjort - se hvilken pris den lille og store version af den nye mobil får.

Bedste pris og tilbud på OnePlus 5

Så skete det endelig – OnePlus 5 er officielt blevet præsenteret og det er også den pris, som den nye eftertragtede mobil får.

OnePlus har siden starten haft en ry for at være en mobilproducent, der giver kunderne rigtig gode telefoner til meget skarpe priser, men med OnePlus 5 var der lidt nervøsitet omkring prisen. Rygtene har nemlig gået på, at den vil stå i 4.500 kroner, hvilket måske stadig er noget under prisen for en iPhone 7 eller Samsung Galaxy S8, der har priser omkring de 6.000 kroner, men med 4.500 kroner i pris vil OnePlus 5 pludselig blive betragtet som en god mobil til premium-pris – og premium-pris er ikke positivt!

Men nu er den officielle pris for OnePlus 5 offentliggjort.

Se også: Hvordan køber man OnePlus 5?

Pris for OnePlus 5

Faktisk er der ikke tale om en pris, men to priser, da den nye telefon selvfølgelig kommer i to forskellige udgaver til hver deres pris.

Modellen med 6 GB RAM og 64 GB lagerplads får en pris på 3.799 kroner, mens modellen med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads får en pris på 4.299 kroner.

OnePlus 5 vil være tilgængelig med en række abonnementer hos 3 – eksempelvis kan udgaven med 64 GB købes hos 3 med et Fri Tale 20 GB-abonnement med 3Deling og 3LikeHome til en minimumspris på 4.270 kroner. Se priser for telefonen hos 3 her.

Se også: Sammenlign pris på OnePlus 5

 

Her kan du købe OnePlus 5

Den nye telefon kan ikke købes mange steder. Selskabet har normalt selv stået for al salget via selskabets hjemmeside, men på det seneste har de indgået parterskaber med teleselskaber og forhandlere rundt om i verden, også i Danmark. Teleselskabet 3 kunne tidligere i år afsløre, at de fik eksklusiv ret til at sælge OnePlus-telefoner i Danmark og det hos 3Butikken på Strøget i København, at den nye OnePlus 5 først kan købes og tages med hjem, hvis man er blandt de heldige.

Det sker den 21. juni fra klokken 16. 3 har selv oplyst, at de kun har begrænset lager af OnePlus 5 her i starten og det er er først-til-mølle-princippet, der gælder. Så skal du bare være blandt de første til at få fingre i den, så er det nok med at lægge sig i kø allerede nu eller i hvert fald tidligt i morgen.

Fulgte du eventet live på nettet, så blev der præsenteret en kode, som man kan bruge til at forudbestille telefonen allerede nu på oneplus.net.

Se også: Nyheder om OnePlus 5