Bedste pris på små iPhones – se her hvilken lille iPhone du skal vælge

Udvalget af de helt små iPhones er meget lille i dag og forhandles kun i meget begrænset omfang - men de er derude! Se guide og priser på den lille iPhone, du bør vælge.

Bedste pris på små iPhones – se her hvilken lille iPhone du skal vælge

Er du ude efter en lille iPhone med format som den gang, inden skærmstørrelsen løb løbsk, så er mulighederne begrænset – men der er dog lidt at vælge mellem stadigvæk, særligt hvis du vil købe brugt. Guide og priser på små iPhones.

Der er stadig en del mobilbrugere, der bare gerne vil have en lille mobil til at ringe og sms’e med og måske også til at kunne bruge nogle af de vigtigste apps med i hverdagen. Udvalget bliver mindre og mindre desværre og særligt når det gælder iPhones. Ingen af de danske teleselskaber sælger de små iPhones mere.

Der er dog stadig et par muligheder. Herunder guider vi til iPhones med små skærme og dermed meget praktisk format. Vi ser bort fra iPhones, der ikke kan køre med iOS 10, for iPhones uden iOS kan ikke benytte vigtige apps som for eksempel billet-apps til offentlig transport eller MobilePay.

Se også: Bedste priser på iPhones

 

De bedste iPhones med små skærme

#1 iPhone SE

Kort om iPhone SE: SE er fra marts 2016 og er dermed tre år gammel. Den har stadig okay fart i brugerfladen, så længe du ikke lægger for mange større apps ind i telefonen. Apps til bank, MobilePay, billetkøb og små spil som WordFeud klarer den dog fint.  Skærmen er 4 tommer stor med HD-opløsning og den har kamera med 12 megapixel, der tager okay billeder.

iPhone Se kan opgraderes til iOS 12 og vil formentlig også kunne køre både iOS 13 og iOS 14 – det er ikke alle nye funktioner, den vil understøtte, men den vil helt sikkert kunne bruges til de mest essentielle ting og vil også kunne håndtere vigtige apps de næste 3-4 år.

Pris:
Fra cirka 2.600 kroner om ny uden abonnement, brugtpris fra cirka 1.300 kroner.

 

#2 iPhone 5S

Kort om iPhone 5S:  iPhone 5S har skærm på 4 tommer med HD-opløsning. Den kan køre med iOS 12, men formentlig ikke iOS 13. Den skal dog nok kunne køre de vigtigste apps de næste 2-3 år.

Brugerfladen er simpelt bygget op, men den vil ikke opleves som hurtig og kameraet er heller ikke godt sammenlignet med dagens standard. Telefonen er fra 2013.

Pris:
Fra cirka 1.000 kroner, brugt og uden abonnement

 

#3 iPhone 5

Kort om iPhone 5: 5’eren er fra 2012 og den er dermed 7 år gammel. Det er lang tid i mobilbranchen og man bevæger sig ud på rystende grund med denne mobil. Den kan ikke opgraderes til mere end iOS 10.3.3 og dermed er den i farezonen for  at blive forældet, når det gælder håndeteringen af apps. Nogle af de vigtigste apps vil formenligt snart kun kunne køres på iOS 11 og så er iPhone 5 ikke meget værd.

Alt i telefonen vil ellers også opleves som langsomt og forældet.

Pris:
Fra cirka 700 kroner, brugt og uden abonnement

 

#4 iPhone 5c

Kort om iPhone 5C:  5C er den farverige iPhone, der dog aldrig rigtig slog igennem som Apple havde håbet. Den har skærm på 4 tommer med HD-opløsning. Den kan køre med iOS 10.3.3 og er derfor også i farezonen for at miste adgangen til en række af de mest essentielle apps på markedet.  Den vil lige som 5’eren også opleves som en generelt dårlig mobil.

Pris:
Fra cirka 900 kroner, brugt og uden abonnement

Se også: Find billigste iPhone

 

Hvilken lille iPhone skal man vælge?

iPhone 5 og 5C skal man helt undgå, hvis man gerne vil bruge sin mobil til andet end blot at ringe, sms og læse lidt nyheder med. SE er meget dyr som ny og det er en brugt version, man bør gå efter. Der findes flere danske virksomheder, der sælger brugte telefoner med to års garanti, så dem bør man tjekke ud.

iPhone SE til 1.300 kroner brugt, men hvor den ser ud som ny og har to års garanti, virker til at være det klart bedste køb. Den er stadig okay på et par punkter og ikke mindst vil den stadig få opdatering til iOS, næste gang den kommer fra Apple. Den vil også kunne køre med de vigtigste apps de næste 2-3 år som minimum.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner