Bedste mini-mobil med Android

Hvilken lille mini mobil med Android er bedst? Udvalget er ikke stort, men de to bedste er til gengæld virkelig gode! Se hvilken mini mobil du bør gå efter, hvis den skal være en Android.

Bedste mini-mobil med Android

Det er uhyggelig svært at finde en virkelig god lille mini mobil med Android, med mindre man går efter Sony.

Stort set alle de Android-telefoner, der forhandles herhjemme har skærm på mindst 5 tommer og en længde på mindst 130 millimeter og langt de fleste Android-mobiler har en længde på 140 millimeter eller mere og en bredde på godt 70 millimeter.

Og det er altså langt, når man sammenligner med Sony Xperia X Compact, der måler 129 millimeter i højden og 65 millimeter i bredden.

Se også: De bedste mobiltelefoner med små skærme

Mini mobil er bedre at betjene – der er bare få af dem

Disse mål betyder en del, når man er på jagt efter en lille fiks mobil – i praksis er det bare svært / umuligt at betjene en mobil med en længde på 140 millimeter og en bredde på 70 millimeter med én hånd og i lommen fylder en mobil med sådanne mål også godt ud.

I vores søgen efter de to bedste Android-mobiler med et lille format er der faktisk kun Sony at vælge mellem – de har så til gengæld to fremragende mini-mobiler i form af Sony Xperia X Compact og Sony Xperia Z5 Compact.

Så hvilken skal man vælge af de to for at finde den bedste lille mobil med Android?

Se også: Bedste mobilabonnementer til prisen

Bedste lille mini mobil med Android

I det store hele er der ikke de store forskelle på Sony Xperia X Compact og Sony Xperia Z5 Compact.

Mål og vægt er meget ens, begge har skærm på 4,6 tommer med HD-opløsning (1.280 x 720 pixel), batteriet er på 2.700 mAh og understøtter quick charge og hukommelsen er på 32 GB plus der er plads til hukommelseskort på begge, begge har FM-radio, fingeraftryksscanner og den samme wifi-teknik.

Begge de to små mobiler er også blevet lovet at kunne blive opgraderet til Android 7.0.

Se også: De billigste mobiltelefoner

Forskelle på X Compact og Z5 Compact

Der er dog forskelle – og faktisk nogle der tæller til den ældre Z5 Compacts fordel (z5 Compact er fra oktober 2015, mens Xperia X Compact er fra september 2016).

For eksempel er Xperia Z5 Compact vandtæt (kan klare 1,5 meter dybt vandt i 30 minutter) og den kan optage video i 4K-kvalitet. At Z5 Compact er vandtæt er dejligt, at den kan optage video i 4K vil formentlig væge ligegyldigt for de fleste. X Compact kan optage video i fuld HD med 1920 x 1080 pixel.

X Compact har til gengæld et lidt rarere design i den forstand, at kanterne er mere buede og behagelige i forhold til Z5 Compacts mere skarpe kanter.

Spec-mæssigt har de to mini mobiler fra Sony samme kamera, men Xperia X Compact er udstyret med bedre kamerateknikker til at tage billeder under mere udfordrende forhold, for eksempel af objekter der bevæger sig.

Xperia X Compact har hurtigere 4G, men i praksis vil de fleste nok ikke kunne opleve forskel, når man surfer rundt med mobilen eller streamer musik.

Se også: Sammenlign priser på Sony mobiler

 

Pris for de bedste mini mobiler

Sony Xperia X Compact har en bedste pris på 3.359 kroner, mens Xperia Z5 Compact står til 3.095 kroner.

Xperia Z5 Compact er vandtæt og er det vigtigt for dig, så er det en smal sag at anbefale, at man vælger den frem for Xperia X Compact.

Generelt er der dog meget lille forskel på de to mini mobiler og funktioner, brugeroplevelse og pris taget i betragtning, så er Xperia Z5 Compact faktisk det bedste køb, når man skal vælge mellem disse to mini mobiler.

Se også: Bedste pris for de bedste mobiler

 

Sony Xperia X Compact

Særlige fordele ved Xperia X Compact:

+ Brugervenlighed (9/10)

+ Datahastighed (9/10)

+ Batteritid (9/10)

+ Hastighed i brugerflade (9/10)

+ Kamera (10/10)

Se også: Test & bedømmelse af Sony Xperia X Compact

Bedste mindste pris 3.359 kroner ved teleselskabet Callme

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony

 

Særlige fordele ved Sony Xperia Z5 Compact

+ Lang batterilevetid (9/10)

+ God skærm (8/10)

+ Hurtig på nettet (8/10)

+ Meget brugervenlig (9/10)

+ Hurtig brugerflade (8/10)

Se også: Test & bedømmelse af Sony Xperia Z5 Compact

Bedste mindstepris – 3.095 kroner ved Callme 

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony

 

 

Alternativer til Sonys de to bedste mini mobiler

Reelt er der faktisk ingen alternativer til hverken Xperia X Compact eller Xperia Z5 Compact – ikke hvis man vil have en mobil af høj kvalitet. Men kan du leve med funktionelle og spec-mæssige kompromisser for at få en lavere pris, så vil du ikke gå helt galt i byen med enten LG Leon 4G eller Huawei Ascend Y550.

Begge telefoner er efterhånden et par år gamle, men har okay skærm, 4G og pæn hurtig brugerflade.

LG Leon 4G

Særlige fordele ved Leon 4G:

+ Brugervenlighed (8/10)
+ Samtalekvalitet (7/10)
+ Hurtig på nettet (8/10)

Se også: Test & bedømmelse af LG Leon 4G

Bedste mindste pris 1.593 kroner ved teleselskabet Telenor

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra LG

 

Huawei Ascend Y550

Særlige fordele ved Ascend Y550:

+ Brugervenlighed (8/10)
+ Samtalekvalitet (7/10)
+ Hurtig på nettet (8/10)

Se også: Test & bedømmelse af Huawei Ascend Y550

Bedste mindste pris 1.493 kroner ved teleselskabet Telenor

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Huawei