Den bedste iPhone – sammenlign priser med og uden abonnement

iPhone kommer i forskellige størrelser og til forskellige priser - vi guider her til, hvilken iPhone der er bedst og hvor du finder den bedste pris.

Den bedste iPhone  – sammenlign priser med og uden abonnement

Inden iPhone 6 stod det sølle til med udvalget af iPhones, hvis man gik op i skærmstørrelse – og hvem gør ikke det?! Men så kom iPhone 6 med skærm på 4,7 tommer suppleret af iPhone 6 Plus med skærm på 5,5 tommer.  Siden er iPhone 6S/6S Plus og iPhone 7/7 Plus også kommet til med samme skærmformater samt den lille rappe iPhone SE med skærm på 4 tommer.

Hvilken iPhone er bedst – hvilken skal man vælge?

Så hvilken iPhone er bedst og hvilken skal man vælge blandt det efterhånden pænt store udvalg af iPhones? Det guider vi til her under.

 

iPhone 7 Plus

iPhone 7 Plus er den bedste iPhone på markedet i dag – det skyldes det gode dual kamera og den portræt-app, der er kommet særligt til 7 Plus for at understøtte dual kameraet. Man kan tage nogle rigtig flotte portrætbilleder og makrobilleder med iPhone 7 Plus – på et niveau hvor iPhone 7 slet ikke kan være med.

Derudover har iPhone 7 Plus også en stor og god skærm på 5,5 tommer og et kraftfuldt batteri på knap 3.000 mAh.

iPhone 7 Plus har en pris fra cirka 6.150 kroner Sammenlign priser på iPhone 7 Plus

 

iPhone SE

iPhone SE er den opdaterede udgave af iPhone 5S og kommer også med skærm på 4 tommer. De ligner hinanden designmæssigt, men ellers er lighederne få. iPhone SE har så gode og forbedrede specifikationer sammenlignet med iPhone 5S, at de næsten ikke kan sammenlignes.

iPhone SE har en meget hurtig brugerflade, et godt kamera og er ekstremt brugervenlig takket være det kompakte design. Lige nu er prisen presset helt i bund, da 3 kører en skarp pris på telefonen.

iPhone SE har en pris fra cirka 1.760 kroner Sammenlign priser på iPhone SE

 

iPhone 6S

Spørgsmålet til 1 million kroner er, om iPhone 7 er et bedre køb end iPhone 6S? De har lige store skærme og langt hen ad vejen er de ganske ens. iPhone 7 har godt nok vandafvisende design og kommer i en udgave med 256 GB hukommelse. Batteriet i 7’eren er 12,5 procent kraftigere med 1.960 mAh.

Til gengæld er der 1.000 kroner til forskel i prisen på de to telefoner, og det gør, at vi hælder mest til iPhone 6S, der stadig er en rigtig god mobil.

iPhone 6S har en pris fra cirka 4.000 kroner Sammenlign priser på iPhone 6S

Se også: Sammenlign priser på alle iPhones