Bedømmelse og test af iPhone 8 Plus

iPhone 8 Plus er en bedre opdatering end iPhone 8, men nyhederne er ikke store nok til at skifte iPhone 7 Plus ud med den. Se bedømmelse, test og pris på iPhone 8 Plus.

Bedømmelse og test af iPhone 8 Plus

iPhone 8 Plus er den største og bedste iPhone lige nu, men er nyhederne gode nok til at man skal vælge den eller skifte sin nuværende iPhone 7 Plus ud? Bedømmelse og test af iPhone 8.

Apple plejer at komme med en S-opdatering af deres seneste telefon, men det skete ikke denne gang. Fra iPhone 7 Plus gik de direkte videre til iPhone 8 Plus og sprang altså S-modellen over. Det skulle de ikke have gjort, for de lover ganske enkelt for meget ved at gå direkte til 8 Plus og nyhederne er ganske enkelt ikke store nok til at kunne bære det spring – se vores bedømmelse og test af iPhone 8 Plus herunder.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

Bedømmelse og test af iPhone 8 Plus

 

Design

Trods glas på bagsiden i stedet for aluminium skal man være uhyre skarp for at kunne se forskel på 8 Plus og 7 Plus. Der er ganske enkelt ikke sket en disse med designet og det er der faktisk ikke siden iPhone 6 Plus. Det er trist at bruge tusindvis af kroner på at få det præcis samme design igen igen.

 

Brugerflade og brugervenlighed

iPhone 8 Plus er en stor telefon med sine 5,5 tommer og anti rammefri design. iPhone 8 Plus er ganske enkelt en kæmpe stor telefon sammenlignet med konkurrenterne på markedet i dag, for eksempel Samsung Galaxy S8.

Det gør den besværlig at bruge med én hånd. iOS har samtidig gennem årene oplevet markante ændringer og tilbyder i dag en brugerflade, der på ingen måder er simpel som i gamle dage. Tidligere blev iOS med rette rost for at være let at gå til for alle, men de tider er ovre nu. Der er rigtig mange muligheder i dag med iOS, men alle dem der forventer en simpel brugerflade i iPhone 8 Plus bliver skuffet.

Se også: Mobilabonnementer til iPhone

 

Kamera

Kameraet i iPhone 8 Plus er godt. Faktisk er det det samme kamera, som sidder i iPhone 7 Plus, men den nye A11 Bionic processor giver nogle nye muligheder, som hidtil har været uset i en mobil. Det bedste eksempel er Portrætlys, der kan give virkelig flot lyssætning via software-manipulation direkte på telefonen og det går lynhurtigt at benytte sig af dette. Det ser fantastisk flot ud, men er altså meget begrænset til portrætbilleder.

Derudover tager iPhone 8 Plus generelt rigtig fine billeder i de fleste situationer, helt lige som iPhone 7 Plus.

Batteri

Batteriet i iPhone 8 Plus er svagere end i forgængeren. Batteritiden er okay, men det er dumt, at batteriet er blevet mindre. Der er trådløs opladning og lynopladning – men for at få gavn af begge dele, skal man bruge yderligere op mod 500 kroner på hver funktionalitet. Det er urimeligt taget i betragtning, at iPhone 8 Plus er så dyr i forvejen.

 

Skærm

Skærmen er dejlig stor i iPhone 8 Plus med 5,5 tommer og fuld HD opløsning, 1920 x 1080 pixel. Farverne er gode, der er fin lysstyrke i den til brug i direkte sollys og den reagerer godt på tryk. Lige som i iPhone 7 Plus.

 

Antennekvalitet 

iPhone 8 Plus har som forgængerne en antenne af tvivlsom kvalitet. iPhone har altid haft dårlig mobilantenne og høj SAR-værdi og mange håbede det ville ændre sig med iPhone 8 Plus. Det kom ikke til at ske og iPhone 8 Plus har dårlig mobilantenne og udsender meget mobilstråling.

Se også: Mobiltelefoner med bedst antenne

 

Konklusion og pris for iPhone 8 Plus

Den bedste pris for iPhone 8 Plus med abonnement er på 7.000 kroner med abonnement i én måned >Sammenlign priser på iPhone 8 Plus med abonnement

Den bedste pris for iPhone 8 Plus uden abonnement er på 7.000 kroner > Sammenlign priser på iPhone 8 Plus uden abonnement

iPhone 7 Plus er på mange måder lige så god som 8 Plus og der er ingen grund til at skifte den ud til fordel for den nye. Overvejer du køb af enten iPhone 7 Plus eller 8 Plus, er der cirka 800 kroner i forskel i prisen – 7 Plus er den billigste.

 

Særlige fordele ellers ved iPhone 8 Plus

+ Godt kamera (9/10)
+ God skærm (8/10)
+ Hurtig brugerflade (10/10)
+ God til spil (10/10)

Se også: Test & bedømmelse af iPhone 8 Plus
Bedste mindstepris – 6.960 kroner ved CBB
Se også: Bedømmelse og test af mobiltelefoner