asus zenfone max pro

Asus Zenfone Max Pro (M2) – pris og specifikationer

Asus Zenfone Max Pro (M2) er nu klar til køb i Danmark og den kombinerer funktioner og pris på en meget interessant måde for dem, der er på jagt efter en rigtig god mobil til en skarp pris.

Det er ikke Asus-mobiltelefoner, der dominerer i hænderne på de danske mobilbrugere og Asus-telefoner kan heller ikke købes hos teleselskaberne. Dog tilbyder de faktisk udmærkede telefoner og Zenfone Max Pro (M2) virker som en foreløbig kulmination for selskabet, når man ser på kvalitet og pris – måske det endda også er en foreløbig kulmination, når vi taler kvalitet til prisen helt generelt.

 

Pris på Zenfone Max Pro (M2)

Zenfone Max Pro er tilgængelig i farverne Midnight Blue og Cosmic Titanium – det vil sige farverne blå og metal. Telefonen kan som sagt kun købes i webshops og er ikke tilgængelig hos de danske teleselskaber. I webshoppene kan den købes fra cirka 2.300 kroner i versionen med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse.

Se også: Find de billigste smartphones

 

Funktion og specifikationer

Zenfone Max Pro (M2) har skærm på 6,3 tommer med fuld HD opløsning og kommer i 19:9 formatet – altså det aflange format med meget smal ramme rundt om skærmen. Som noget ret unikt er skærmen med Gorilla Glass 6, der er 2 gange mere hårdfør end Gorilla Glass 5.

Brugerfladen loves at være hurtig, men den har godt nok kun Qualcomm Snapdragon 660 processor. Den har dog 6 GB RAM til at speede hastigheden op i telefonen. En interessant ting ved styresystemet er, at der er tale om stock Android, altså en helt ren Android-oplevelse. Fra start skal man dog nøjes med Android 8.1, men den loves at blive opdateret til Android 9 inden for kort tid.

Kameraet er af typen dual kamera og har blænde på F/1.8, fasedetektion autofokus (PDAF) og elektronisk billedstabilisering (EIS).

Batteriet er på hele 5.000 mAh, hvilket er imponerende og betydeligt kraftigere end det, der sidder i en langt dyrere topmobil som for eksempel Huawei Mate 20 Pro.

Se også: Guide til de bedste telefoner

 

Specifikationer for Asus Zenfone Max Pro (M2)

  • Mål: 157,9 x 75,5 x 8,5 mm
  • Vægt: 175 gram
  • System: Android 8.1 / 9.0
  • Processor: Snapdragon 660, otte kerner
  • Skærm: 6,26 tommer, 2.280 x 1.080 pixel, 19:9 format
  • RAM: 6 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB + plads til hukommelseskort op til 512 GB
  • Batteri: 5.000
  • Datahastighed: 450 Mbit/s (4G)
  • Sar værdi: 0,58 W/kg
  • Kamera: Dual kamera med 12 + 5 megapixel med blænde F/1.8, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
  • Frontkamera: 13 megapixel, HDR, blænde F/2.0
  • Video: Fuld HD, 1080p
  • Tilslutninger: Micro USB 2.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Jackstik: Ja
  • GPS: Ja
  • Bluetooth 4.2
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

 

Alternativer til Asus Zenfone Max Pro

Til en pris på 2.300 kroner virker Zenfone Max Pro som et af de allerbedste køb lige nu, men der er gode alternativer til telefonen – dem lister vi herunder med deres bedste priser.

 

#1 Samsung Galaxy A6 Plus 
Galaxy A6 Plus  har stor skærm med fuld HD opløsning af typen Super AMOLED, dual kameraet er godt og batteritiden okay og den har rigtig god antenne.

Samlet karakter: 77/100 – test af Samsung Galaxy A6 Plus.

Bedste pris:
Fra cirka 1.800 kroner. Tilbuddet er uden abonnement. Se aktuelle priser på Samsung Galaxy A6 Plus.

 

#2 Motorola Moto G6 Plus
Moto G6 Plus har stor skærm med fuld HD opløsning, den er godt bygget med gode materialer, dual kameraet er godt og batteritiden i orden + den kommer med lynopladning.

Samlet karakter: 69/100 – test af Motorola Moto G6 Plus.

Bedste pris:
Fra cirka 2.000 kroner. Tilbuddet er uden abonnement. Se aktuelle priser på Motorola Moto G6 Plus.

 

#3 Huawei Mate 20 lite
Mate 20 lite har stor skærm med fuld HD opløsning, den er godt bygget med gode materialer, har godt dual kamera og batteri på 3.750 mAh og den har lynopladning.

Samlet karakter: 69/100 – test af Motorola Moto G6 Plus.

Bedste pris:
Fra cirka 2.550 kroner. Tilbuddet er uden abonnement. Se aktuelle priser på Huawei Mate 20 lite.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner