Alka Mobil er dyr mobiltelefoni for de fleste!

Forsikringsselskabet Alka vover pelsen og lancerer Alka Mobil. I mosen, hvor mange store brands tidligere har druknet, hopper Alka nu i med begge ben og med hovedet under armen.

Alka Mobil er dyr mobiltelefoni for de fleste!

Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, DLG, Coop og et hav af energiselskaber og webshops har gennem årene prøvet sig, men ingen har reelt lykkedes med etablering af mobilselskaber. Forsikringsselskabet Alka er trods historikken ved godt mod – 1. marts 2021 lanceres nemlig Alka Mobil.

Se også: Sammenlign priser på alle mobilabonnement

Alka mener selv, at Alka Mobil er relevant og billig telefoni, men Alkas mobilabonnementer er kun tilgængelig for Alkas eksisterende forsikringskunder og medlemmer i en række forskellige fagforbund, og derfor er Alka Mobil ikke et alternativ for de fleste danskere – Se her hvorfor Alka Mobil ikke vil fænge danskerne.

Alka Mobil tilbyder to mobilabonnement med Fri Tale

  • Fri Tale & 7 GB til 59 kroner om måneden (virker kun i Danmark).
  • Fri Tale, 10 GB & Roaming i EU til 89 kroner om måneden.

Målt én-til-én, har mobilselskabet Duka allerede et mobilabonnement, der fuldstændig matcher Alka Mobils billigste tilbud og afviger dit mobilforbrug bare en smule fra Alkas indhold af tale, data og roaming, er der mange andre mobilselskaber der er betydeligt billigere end Alka Mobil.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnement med Fri Tale

Alka Mobil – Måske Danmarks dyreste mobilabonnement

Begge mobilabonnement fra Alka Mobil inkluderer Fri Taletid og en relativt begrænset mængde mobildata. Alka har således nulstillet værdien af Fri Taletid idet der i forvejen er 47 andre mobilabonnementer på markedet med Fri Taletid – Spørgsmålet er meget enkelt; Hvor attraktiv er prisen så på den inkluderede mængde mobildata i Alka Mobils abonnementer?

Her sammenligner vi gennemsnitspriserne på mobildate pr. GB: Vi sammenligner gennemsnitsprisen på mobildata ved Alka Mobil med gennemsnitsprisen på mobildata pr. GB ved fire tilfældigt udvalgte mobilselskaber, som alle også tilbyder Fri Taletid – Prisen på mobildata ved Alka Mobil er ganske enkelt ekstremt høj.

Alka Mobil:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 8,41,-

Duka:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 4,47,-

Greentel:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 3,46,-

Oister:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 2,84,-

CBB:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 1,28,-

Callme:
Gennemsnitlig pris pr. GB Mobildata: 1,05,-

Fri Tale er efterhånden blevet en gratis omgang for de danske teleselskaber. Rigtig mange danskere taler godt og længe på mobilen men – Lets Face It – vores reelle forbrug af taletid er meget begrænset i forhold til vores Dataforbrug – Absolut ingen danskere kommer i nærheden af at have reelt brug for ubegrænset og Fri Taletid, men rigtig mange danskere har et Dataforbrug, der er mange gange større end 7/10 GB /md.

Af denne årsag er ovennævnte prismatch relevant at tænke på for dig, som måske overvejer Alka Mobil – Prisen på Mobildata er relativt set, ekstremt høj ved Alka Mobil.

Se også: Mobilabonnement med Fri Data

Alka Mobil er ikke billig mobiltelefoni

Med lanceringen af Alka Mobil, ønsker det velrenommerede forsikringsselskab at tilbyde billig mobiltelefoni til sine forsikringskunder og medlemmer i en lang række større og mindre fagforbund som fx.; HK, FOA, 3F, Dansk Metal og Malerforbundet.

Problemet er bare at Alka Mobil ikke er billig mobiltelefoni. Alka Mobil bliver på en lang række prispunkter udkonkurreret af de fleste andre mobilselskaber på markedet.

Billig mobiltelefoni handler nemlig først og fremmest om at have et mobilabonnement, der matcher ens individuelle og faktiske mobilforbrug.

Alka Mobil anerkender ikke realiteterne ved telemarkedet og ved kun at tilbyde to forskellige mobilabonnementer er det tydeligt at Alka ikke forholder sig til realiteterne ved telemarkedet.

Realiteterne, som Alka Mobil ikke adresserer:

· De mange eksisterende lavpris-selskaber kan hurtigt matche tilbuddene fra Alka Mobil og/eller trumfe tilbuddene ved at øge mængden af indeholdt Data. Alka Mobil er fra første dag omringet af attraktive konkurrenter.

· Telemarkedet er i høj grad terminaldrevet. Også Alkas mobilkunder skal på et eller andet tidspunkt anskaffe sig ny mobil. Der er i første omgang stor fare for at potentielle Alka kunder vil fravælge et skift til Alka Mobil pga. manglende rabat på mobiltelefoner. Der er ligeledes stor sandsynlighed for, at Alka Mobil vil miste mobilkunder den dag deres mobilkunder står og skal anskaffe sig en ny mobil.

· Telemarkedet er i stigende grad også drevet af hvilke fordele og besparelser man som mobilkunde ellers kan opnå fx på Streamingtjenester. For rigtig mange danskere indebærer besparelser på inkluderede Streamingtjenester, at prisen på selve mobilforbruget bliver ekstremt billigt.

· Alka Mobil træder udelukkende ind på telemarkedet med prisen som argument. Fair nok strategi, hvis Alka så gik All In og konkurrerede aggressivt på alle eksisterende prispunkter. Det er lidt impotent og naivt kun at gå ud med to prispunkter og påberåbe sig titlen; Leverandør af billig mobiltelefoni… Selv ikke DSB kunne finde på at markedsføre sig som Danmarks billigste udbyder af togrejser mellem Kbh-H og Høje Tåstrup – en togrejse, der er irrelevant for langt de fleste danskere.

Konklusion

Alka Mobil fokuserer udelukkende på at tilbyde lave prispunkter målt på antal kroner abonnementerne koster pr. måned. Med kun to abonnementer misser Alka Mobil at imødekomme et bredt udsnit af danskernes faktiske forbrug af taletid, mobildata og roaming.

Alka Mobil tilbyder hverken rabatter på mobiltelefoner eller streamingtjenester og Alka tilbyder ej heller andre fordele til deres kundesegment.

Alka Mobil er udelukkende forbeholdt Alkas eksisterende forsikringskunder og medlemmer i en række fagforbund. Langt de fleste danskere har derfor ikke mulighed for at blive kunde i Alka Mobil.

Alka Mobil tilbyder Fri Tale i begge deres abonnementer, men Fri Tale er en gratis omgang idet absolut ingen mobilkunder har brug for Fri Tale. På det danske mobilmarked er der i skrivende stund flere end 47 forskellige mobilabonnementer hvor Fri Tale indgår.

Alka Mobil skal således rent prismæssigt bedømmes ud fra prisen man betaler for Mobildata. Når det gælder Mobildata, er Alka Mobil blandt de dyreste mobilselskaber i Danmark.

Alka vil få svært ved at gøre sig gældende på det danske telemarked. De danske mobilkunder er ganske enkelt for kloge og kvalitetsbevidste, og de etablerede mobilselskaber er ekstremt agile og vil ikke have problemer med at matche Alka Mobils meget snævre prispunkter.

Jeg har meget svært ved at se, at Alka Mobil kan lykkes på markedet. Telemarkedet er trods alt meget transparent og så er det ekstremt drevet af danskernes køb af mobiltelefoner, forbrug af streamingtjenester og fordele. Mobilabonnementer der udelukkende fokuserer på pris og få prispunkter vil kæmpe i modbakke.

Sidst, men ikke mindst forundrer det mig, at forsikringsselskabet Alka lancerer Alka Mobil med begrundelse i, at man ønsker at skabe øget loyalitet og relevans for Alkas forsikringsprodukter. Hvis man ønsker at styrke kundeloyaliteten, er det næppe en god idé at lancere et mobilselskab. Der er vel ingen andre brancher i markedet som telebranchen, der kæmper med illoyale kunder.

Nicolas Fredriksen, Teleanalytiker & Stifter af TelePrisTjek.dk.

Guides til vilkår og priser ved mobilabonnement

Efterfølgende nyt om temaet

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 22/2/2021 fik historien nye ben at gå på med sagen om Hvordan er Telmores mobildækning og priser? – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..