To år gamle Galaxy S6 Edge er stadig et godt køb i 2017
Galaxy S6 Edge var et gennembrud for Samsung i 2015 og den satte standarden for det design, som alle mobilproducenterne nu higer efter – men den imponerede også på specifikationer og funktioner. Holder den to år gamle mobil stadig i dag? Guide til en af de bedste telefoner nogensinde på dansk jord.
Samsung Galaxy S6 Edge – stadig god i 2017
Da Samsung præsenterede Galaxy S6 og S6 Edge tilbage i 2015, var det starten på et design, som andre mobilproducenter i dag aspirerer efter med det såkaldte rammefri design stort set kun med skærm. Især Edge-modellen viste et helt unikt display, der gik rundt om kanterne. To år efter holder designet stadig, da vi nu kun får flagskibstelefoner fra Samsung med Edge skærm.
Vi tager her et tilbageblik på Samsung Galaxy S6 Edge for at se, om der er mere end designet, der holder i 2017. Vi vil også kigge på, hvad man ellers kan få i samme prisklasse.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Design
Designet var revolutionerende for Galaxy S6-serien. I vores test af Galaxy S6 Edge fra 2015 beskriver vi det som, at Samsung gjorde det umulige. Samsungs Galaxy serie var på det tidspunkt kendt for lave telefoner, der havde et billigt plastikdesign.
Kigger man på Galaxy S6 Edge i dag, så holder designet stadig. Godt nok har Samsung fået justeret lidt på designet og gjort det endnu flottere, men det hele startede med Galaxy S6 Edge.
Skærm
Skærmen på Galaxy S6 Edge var ikke kun noget specielt på grund af de buede kanter. Opløsning fik et hak op og blev til den første Super AMOLED skærm med 2K opløsning. Samsung har ikke stoppet med at være den bedste skærmproducent siden – selv Apple har fået Samsung til at producere skærmen på iPhone X (10).
Samsung Galaxy S6 Edge har en skærm, der stadig holder i dag, og mange producenter i 2017 leverer ikke samme skærmkvalitet, som Samsung gjorde for to år siden.
Se også: De bedste tilbud på mobilabonnementer
Brugerflade
Brugerfladen i Galaxy-serien var op til lanceringen af S6 Edge en af de helt store kritikpunkter. Telefonerne var langsomme og proppet med apps fra start, som man aldrig fik brug for – også kaldet bloatware. Samsung fik i den grad ryddet op i brugerfladen med Galaxy S6 Edge og der var nu tale om en telefon med betydeligt færre apps fra start og en generelt hurtigere oplevelse.
Galaxy S6 Edge blev naturligvis også opgraderet med en ny processor, flere RAM og en nyere version af Android. Galaxy S6 Edge kører i dag på Android 7 Nougat, som vi også har på de nyeste telefoner fra Samsung.
Kamera
Kameraet i Galaxy S6 Edge er stadig i dag rigeligt for de fleste. 16 megapixel og en blænde på F/1.9 var på det tidspunkt rigtig godt, og det er det også i dag. I dag kan den naturligvis ikke hamle op med de nyeste telefoner på den generelle billedkvalitet, men det tager stadig nogle flotte og skarpe billeder med gode farver og detaljer.
I dag kan man få dualkamera på mange af de nye telefoner, der tilbyder flere funktioner og billedetyper, men det er ikke ensbetydende med, at man skal afskrive en telefon med et enkelt kamera.
Se også: De bedste telefoner til prisen
Batteri
Batteriet på Galaxy S6 Edge er på 2.600 mAh og vil med moderat brug stadig være fint i dag. Er man en YouTube-haj, der streamer meget video, så er det ikke nok, men til surf på nettet, Facebook, SMS og opkald vil det være tilstrækkeligt til at nå igennem en hel dag.
På det her tidspunkt var hurtigopladning endnu ikke kommet til Galaxy-serien, det kom først med Galaxy S7.
Ulemper ved Galaxy S6 Edge
Samsung Galaxy S6 Edge vil stadig den dag i dag være et super godt alternativ til dyrere og nyere telefoner. Dog er der et par ting, man skal være opmærksom på. Vi har nævnt, at den ikke har dual kamera og at batteriet ikke er kraftig nok til de hardcore brugere.
Der er heller ikke plads til hukommelseskort og den er heller ikke vandtæt.
Konklusion og pris for Samsung Galaxy S6 Edge
Samsung Galaxy S6 Edge har en pris fra cirka 3.300 kroner uden abonnement. Ingen af de danske teleselskaber forhandler telefonen i dag > Sammenlign pris på Samsung Galaxy S6 Edge
“Samsung Galaxy S6 Edge viser, at man ikke bare skal fare ud i butikkerne og købe det nyeste og dyreste. En stor del af den danske befolkning vil få en rigtig god oplevelse med Samsung Galaxy S6 Edge takket være dens specifikationer, der her to år efter lanceringen stadig har et højt niveau.” – Steen Jørgensen, mobilekspert.
Alternativer til Samsung Galaxy S6 Edge
Til en pris på 3.300 kroner er det svært at finde en mobil i dag med samme specifikationer på nogle af de punkter, vi har været omkring på Galaxy S6 Edge. Der er dog nogle gode alternativer og dem kan du se herunder.
LG G6
Inspireret af det design, som Samsung satte i søen med S6 Edge – har såkaldt rammefrit design på fronten, hvor skærmen fylder næsten hele fronten. Ellers god brugerflade, godt dualkamera og fin batteritid.
Pris: Fra 3.300 kroner
Sammenlign priser på LG G6
Huawei Mate 9 Pro
Har skærmformat i stil med det, S6 Edge har. Har derudover super god batteritid, godt dual kamera, hurtig brugerflade og flot design.
Pris: Fra 3.100 kroner
Sammenlign priser på Mate 9 Pro
HTC 10
HTC 10 har godt nok ikke samme design som S6 Edge, men den har fuld fokus på et flot design. Derudover har den godt kamera, hurtig brugerflade og fin batteritid.
Pris: Fra 3.300 kroner
Sammenlign priser på HTC 10