70 procent af danskerne er utilfredse med betalingsgebyrer
Betalingsgebyr er egentlig en lidt pudsig størrelse. Man køber en tjeneste hos en virksomhed og for at kunne betale regningen skal man samtidig betale et betalingsgebyr.
Betaler man for eksempel 99 kroner om måneden for en ydelse, kommer der 9,25 kroner oven i regningen i betalingsgebyr hver måned til Betalingsservice. Betalingsgebyret svarer i det her tilfælde til næsten 10 procent af selve regningen. Værre ser det ud, hvis man betaler via et girokort så er betalingsgebyret 49 kroner per girokort.
Se også: Priser på mobilabonnement med roaming hos 3
Danskerne utilfredse med betalingsgebyr
Ikke overraskende er de fleste danskere utilfredse med det, i hvert fald størrelsen på betalingsgebyret, det viser en undersøgelse, som Wilke har lavet for teleselskabet 3.
Wilke har spurgt godt 1.000 danskere om betalingsgebyret og 70 procent svarer, at det er for højt. De fleste af de 70 procent forklarer, at der ikke findes et billigere alternativ hos deres teleselskab, mens en del ikke har undersøgt, om der findes billigere muligheder.
Blandt deltagerne i undersøgelsen svarer 47 procent, at de godt kunne du finde på at ændre ens valgte betalingsløsning, hvis det er muligt at spare penge, 12 procent svarer de vil overveje at gøre det, hvis det giver bedre overblik og 16 procent, hvis betalinen sker automatisk.
38 procent svarer, at de kunne de ikke finde på, mens de resterende tre procent kunne finde på at skifte af andre årsager.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Gratis løsninger er også de bedste
Undersøgelsen er som sagt udført af Wilke på vegne og 3 og det sker naturligvis, fordi 3 har et budskab, de gerne vil ud med, nemlig at de har flere løsninger til deres kunder, så kunderne selv kan vælge, hvilken betalingsløsning de ønsker at benytte sig af.
”Vi forstår godt, at mange danskere er ærgerlige over størrelsen på deres betalingsgebyr. Man kan spørge sig selv – hvorfor egentlig betale for at betale? Ved nogle løsninger giver det mening at tage et gebyr, fordi vi har en relativt høj udgift til at facilitere løsningen. Men vi vil også meget gerne tilbyde valgfrihed, og derfor har vi to gratis muligheder, som vi tilskynder kunderne til at vælge, fordi de samtidig er mest brugervenlige,” forklarer David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.
David Elsass opfordrer samtidig kunderne til at tjekke og vurdere, om de har den rigtige betalingsløsning, da der kan være penge at spare ved at skifte betalingsløsning. Han anbefaler, at man bruge MobilePay eller automatisk kortbetaling og beskriver dem som de mest brugervenlige og samtidig gratis for kunden.
Udover at kunne betale deres regning gratis via MobilePay eller automatisk kortbetaling, kan kunderne også vælge at betale via Betalingsservice, der koster 9,25 kroner, mens betaling via faktura koster 49 kroner.
Se også: Nyheder om telemarkedet