Oister inkluderer EU-roaming i sine abonnementer uden prisstigninger

Oister lægger nu roaming ind i alle selskabets abonnementer, men uden at hæve prisen - i stedet vil de benytte sig af fair use-reglen for dataforbruget.

Oister inkluderer EU-roaming i sine abonnementer uden prisstigninger

Der sker ting og sager med mobilabonnementerne i disse dage som følge af de nye EU-regler for roaming inden for EU’s grænser. Flere selskaber inkluderer roaming i deres mobilabonnementer men hæver priserne eller de laver mobilabonnementer der kun kan benyttes i Danmark. Hos Oister inkluderer man en vis mængde data til brug i EU, men uden at hæve prisen.

Det oplyser Oister i en skrivelse.

Se også: Hvordan må man bruge sin mobil i EU? Forstå de nye roaming regler

Oister tilbyder det minimum af data som EU kræver

Oister forklarer, at de ikke er fan af de to muligheder, som EU har udstukket til teleselskaberne: Enten at tilbyde mobilabonnementer med en vis mængde data til roaming, eller mobilabonnementer der slet ikke kan bruges uden for de danske grænser. Oister vælger dog at inkludere det minimum af data, som EU kræver i henhold til den fair use-grænse, som EU har sat.

Grænsen er sat i forhold til den samlede pris x 2 for ens abonnement. Teleselskaberne betaler stadig for roaming-forbruget til hinanden og her er prisen på 57,5 kroner på data. Har man et abonnement til 79 kroner, må man, i henhold til de nye regler, bruge 2,7 GB data om måneden uden at det koster brugeren ekstra.

Dataforbrug udover fair use-grænsen bliver takseret per MB.

Se også: Priser på mobilabonnementer hos Oister

 

“Besynderligt at EU skal blande sig”

“Vi er kendt for lave priser, meget data indhold og en gennemsigtig prisstruktur, og vi har altid været meget påpasselige med vores omkostninger og har på den måde kunnet dele gevinsten med vores kunder i form af superbillige abonnementer. Abonnementer, der naturligvis har kunnet benyttes i udlandet, såfremt kunderne måtte ønske det fra tid til anden. Det har fungeret rigtigt godt for både og os vores kunder, og jeg finder det derfor lidt besynderligt, at EU nu skal til træffe valg på vegne af vores kunder,” udtaler OiSTER´s direktør Jesper Bennike.

Se også: Mobilabonnementer med roaming