Voldsom online svindel i vente under Black Friday

På fredag er der som de fleste nok ved Black Friday, hvor nethandlen ventes at eksplodere - men der er også voldsom online svindel i vente. Se her, hvordan du sikrer dig mod online svindel på Black Friday.

Voldsom online svindel i vente under Black Friday

Black Friday den 25. november er nok en dag, mange købeglade mennesker glæder sig til – der er nemlig klækkelige rabatter i vente på alt mellem himmel og jord.

Men det er desværre også en dag, som cyberkriminelle glæder sig til, da de vil udnytte den omfattende online handel til svindel.

Se også: Det skal du vide om sikker online handel

Online svindel stiger på Black Friday

Sidste år blev der handlet for lige under to milliarder kroner på denne dag alene i Danmark og der er den største handelsdag nogensinde i dansk historie, hvis man måler på omsætning gennem dankort alene. Det forventes, at der i år bliver omsat for mere end to milliarder kroner.

Derfor står IT-kriminelle også klar til lænse brugernes dankort. Sidste år steg antallet af snyde-mails med 10 procent i løbet af Black Friday i forhold til resten af året, viser tal fra IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender og svindlen foregår ellers via falske hjemmesider og uofficielle netværk.

“De handlende er ivrige og opsøgende, og det er alt sammen guf for dygtige cyberkriminelle. De forsøger at stjæle dine kreditkortoplysninger, såkaldt phishing, eller også lader de dig købe varer af dem, som du aldrig ser skyggen af”,  forklarer Fredrik Jubran, Nordisk Direktør for Bitdefender.

Se også: Sikker online handel med e-mærke

 

Lyder et tilbud for godt kan det være svindel

Han understreger vigtigheden af at være opmærksom på mistænksomme mails og hjemmesider, og at man tænker sig om en ekstra gang, inden man trykker på et link eller gennemfører en handel.

“Ser du et tilbud, der er for godt til at være sandt, så overvej, om det kan være et svindelnummer”.

Se også: Sammenlign bedste tilbud på mobiltelefoner

Undgå online svindel på Black Friday

Bitdefender har 5 gode råde til, hvordan ud handler sikkert på nettet på Black Friday den 25. november.

1. Brug ikke offentlige Wi-Fi-netværk, når du handler online. Cyberkriminelle kan let sætte hotspots op for at overvåge dine kreditkortoplysninger og shoppe videre for dine penge.

2. Den hjemmeside, du handler på, skal have en HTTPS-forbindelse – den grønne lås-logoet øverst til venstre ved hjemmesidens adresse i adressebjælkee. Det garanterer, at forbindelsen mellem bruger og sælger er krypteret, og at sælger har rent mel i posen.

3. Modtager du mails med “fantastiske rabatter” eller “uhørte tilbud”, så vær meget forsigtig. Det kan meget sandsynligt være spam-mails med et ondsindet link med malware eller de bruges til at få dig ind på en falsk hjemmeside for at stjæle dine betalingsoplysninger eller sælge dig ting, du aldrig modtager.

4. Har du sikkerhedssoftware installeret på dine enheder med anti-phishing- og anti-fraud-funktioner, kan denne opdage snydesider og blokerer for malware.

5. Brug et kreditkort i stedet for debetkort. Debetkortet trækker ofte beløbet fra din konto med det samme, hvor et kreditkort bruger nogle dage og det giver dig så længere tid til at opdage svindel og snyd og annullere en online handel.  Et debetkort er er for eksempel et Dankort, mens et kreditkort kan være et MasterCard eller Diners Club.

Se også: Bedste tilbud på mobilabonnementer

 

e-mærket = tryg online handel 

Derudover kan vi selv tilføje, at danske webshops med e-mærket er garant for sikker handel på nettet. Webshops, der er verificeret af den danske e-handelsfond og har det danske e-mærke sikrer, at man som forbrugerne ved, at man trygt kan shoppe online i webshoppen.

 

 

Se også: Nyheder om sikker online handel