Så meget skal du hoste op med for iPhone 7 og iPhone 7 Plus
Vanen tro kommer Apple med ny iPhone lidt efter, at vi kan begynde at plukke dejligt modne æbler i Danmark – i hvert fald i undertegnedes have. Næste mobil fra Apple bliver iPhone 7 eller iPhone 6SE som den måske også kan komme til at hedde – vi ser her nærmere på, hvilken pris iPhone 7 får.
Opdateret: Apple har nu annonceret de danske priser for iPhone 7 – se pris for iPhone 7.
Det bliver spændende at se, hvilke nyheder der kommer med iPhone 7 – de fleste rygter om iPhone 7 indikerer, at der bliver tale om en meget lille opgradering. Således vakte det stor opmærksomhed, da rygterne gik på, at den kommer i farven Space Black – udover de sædvanlige farver sølv, guld, space grå og rosa guld.
Se også: Sammenlign priser på iPhones
Pris for iPhone 7 er ret sikker
En ting står dog klart – iPhone 7 får en pris, der er høj – og vi er ret sikre på, hvilken pris iPhone 7 får. Historikken viser nemlig, at Apple prissætter deres nyeste iPhone på samme niveau som forgængeren, mens forgængeren så typisk falder 700-800 kroner i pris.
Derfor forventer vi disse priser for iPhone 7:
iPhone 7 16 GB pris: 5.799 kroner
iPhone 7 64 GB pris: 6.699 kroner
iPhone 7 128 GB pris: 7.599 kroner
iPhone 7 Plus 16 GB pris: 6.699 kroner
iPhone 7 Plus 64 GB pris: 7.599 kroner
iPhone 7 Plus 128 GB pris: 8.499 kroner
Rygter om iPhone 7
De mest vedholdende rygter om Apples iPhone 7 går på, at der ikke kommer til at ske det store – derfor spekulerer man også i, at den kan komme til at hedde iPhone 6SE og at Apple kører de helt store kanoner i stilling til næste år, når de kan fejre 10 års jubilæum for telefonen.
Designet forventes at blive identisk og dog: Jackstikket til headset kan forsvinde, da man forventer, at den får lightning-stik til headset i stedet for. Sker det, forventes det, at der følger en adapter med, så man stadig kan bruge sit nuværende headset med jackstik – tvinger Apple folk til at købe nyt headset for at kunne lytte til musik på den nye iPhone 7, bliver Apple formentlig udsat for en ordentlig omgang shit storm på sociale medier.
Lightning-stik har sine fordele: Bedre lyd med lossless digital lyd + at man kan bruge mobilen til at lade headsettet op, hvis det kører på batteri. At den får lightning-stik burde ikke få betydning for telefonens pris.
Det spekuleres også i, at iPhone 7 kan få mere hukommelse, så den starter ved 32 GB. Det rygte har vi hørt de sidste par år, så det bliver spændende at se, om det endelig kommer til at ske. I hvert fald kommer man ikke langt med kun 16 GB, hvor de 4 GB går til styresystemet så man reelt kun har 12 GB til brug.
Får iPhone 7 mere hukommelse, kan det måske godt få betydning for dens pris, men det er på den anden side svært at forestille sig, at Apple kan hæve dens pris med yderligere 900 kroner, så den mindste version med 32 GB får en pris på 6.699 kroner.
Se også: De bedste priser på iPhones