Huawei Ascend Y330 test – er den billigste mobil pengene værd?

Huawei Ascend Y330 er netop begyndt at dukke op hos de danske teleskaber som den billigste mobil lige nu - men er den pengene værd? Vi tester.

Huawei Ascend Y330 test – er den billigste mobil pengene værd?

De fleste af os har nok prøvet at stå i en situation, hvor man pludselig blev nærig, når der skulle penge op af tegnebogen. “Kan jeg ikke bare nøjes med at bruge lidt mindre penge på noget, der måske ikke er helt så fancy som det, jeg havde planlagt at købe?”.

Når nærigpinden så får overtaget og man kommer hjem med det, man har købt, så går det op for en efter kort tid, at man nok alligevel skulle have brugt lidt ekstra klejner på det planlagte køb, som man inderst inde godt ved havde været bedre. Og i stedet for at have sparet lidt håndører, så må man nu ud og bruge penge igen. Det er i hvert fald lidt de tanker jeg gør mig, når jeg ser på Huawei Ascend Y330 og sammenholder dens specifikationer med andre lidt dyrere mobiltelefoner.

Se også: Sammenlign priser på billige mobilabonnementer

Huawei Ascend Y330 – fordele

Huawei Ascend Y330 har få ting, jeg kan fremhæve. Formatet er godt for dem, der er ude efter en lille mobil. 4 tommer skærm i dag er ikke meget og den er let at betjene med én hånd.

Den har FM-radio og plads til hukommelseskort op til 32 GB. Samtalekvaliteten er i orden, faktisk på niveau med det meste andet på markedet synes jeg og musikkvaliteten gennem headset er også godkendt. Musik gennem mobilens egne højtalere er det vist sikkert at konkludere, at ingen vil bryde sig om.

Batteriet ser på papiret svagt ud, men en lille lavt opløst skærm og kun 3G kræver ikke så meget power som andre og bedre mobiltelefoner og batteritiden opleves okay.

Huawei Ascend Y330 – ulemper

Der er desværre flere ulemper ved Y330 end fordele, hvis man gerne vil bruge sin mobil til andet end blot at ringe og sms’e. Den har langsom opkobling, 21 Mbit/s som hurtigste hastighed over mobilnettet, men den har dog Wi-Fi. Skærmen er også svag med kun 4 tommer og lav opløsning – den er næsten direkte uegnet at bruge på nettet og til spil er den også for dårlig.

Kameraet har 3 megapixel – det kunne jeg egentlig godt leve med, hvis den havde haft autofokus og fotolys – den mangler begge dele og tager generelt dårlige billeder. I bare lidt lysudfordrede omgivelser er det direkte tommelfinger ned.

Ascend Y330 har kun 4 GB indbygget hukommelse – 2 GB er ledig til brugeren. Det er ikke meget, men man kan putte microSD-kort op til 32 GB i telefonen.

Ascend Y330 er billig – også den billigste hos operatørerne lige nu, men jeg synes ikke, den er pengene værd, når man ved at bruge lidt ekstra kroner kan få betydeligt bedre mobiloplevelse på væsentlige punkter.

 

Særlige fordele Huawei Ascend Y330

+ Brugervenlighed (8/10)
+ Musikkvalitet (6/10)
+ Samtalekvalitet (7/10)

Se også: Test & bedømmelse af Huawei scend Y330

Bedste mindstepris: 545 kroner hos Callme

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Huawei

 

Alternativer til Huawei Ascend Y330

To alternativer til Ascend Y330 presser sig på – det ene er fra Huawei selv, nemlig Ascend Y550 og det andet har Microsofts signatur, nemlig Lumia 535. Begge har større skærme, meget hurtigere mobilt internet og langt bedre kamera.

 

Særlige fordele Huawei Ascend Y550

+ Brugervenlighed 8 (8/10)
+ Datahastighed (8/10)
+ Kamera (5/10)

Se også: Test & bedømmelse af Huawei scend Y550

Bedste mindstepris: 865 kroner hos Callme

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Huawei

 

Særlige fordele Lumia 535

+ Brugervenlighed 8 (8/10)
+ Musikkvalitet (6/10)
+ Samtalekvalitet (7/10)

Se også: Test & bedømmelse af Lumia 535

Bedste mindstepris: 985 kroner hos Callme

Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Microsoft