Guide: Nem deling af Wi-Fi-adgangskode på Android og iPhone

Slip for at indtaste en lang adgangskode for at logge på et Wi-Fi-netværk. Sådan kommer du hurtigt og nemt på Wi-Fi på Android-telefoner og iPhone.

Guide: Nem deling af Wi-Fi-adgangskode på Android og iPhone

Det kan være besværligt for dig eller dine gæster at indtaste en lang adgangskode på mobilen, for at kunne logge på Wi-Fi. Se hvordan man hurtigt og nemt kommer på Wi-Fi med en Android-mobil og iPhone.

Se også: Guides og gode råd til mobiler

Del dit Wi-Fi-login via mobilen

I stedet for at indtaste en lang og kompliceret adgangskode til Wi-Fi på mobilen eller computeren kan man blot dele login via mobilen. Det er simpelt og hurtigt.

På både Android-telefoner og iPhones kan man dele adgangkoden til et Wi-Fi med blot en QR-kode, som man scanner. På den måde slipper man helt for at skulle indtaste en kode.

Nedenfor gennemgår vi, hvordan du deler login til dit Wi-Fi med andre – på både Android-telefoner og iPhones.

Sådan deler du Wi-Fi-adgangskode på Android-telefon

Det er ganske let at dele dit Wi-Fi-login på en Android-mobil. Sådan gør du:

  1. Gå ind i Wi-Fi-netværk på mobilen og derefter ind i indstillinger for det Wi-Fi du er logget på i øjeblikket.
  2. Tryk på “del netværk”, hvor du får forskellige muligheder for at dele. Her kan du vælge at dele via QR-kode eller link.
  3. Bed personen der skal logge på Wi-Fi-netværket om at scanne QR-koden eller åbne linket.

Android-telefoner er forskellige og du kan derfor ikke være sikker på, at ovenstående passer helt på din mobil.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobilabonnementer

Sådan deler du Wi-Fi-login på iPhone

Det er også let at dele din Wi-Fi-adgangskode på en iPhone. Sådan gør du:

  1. Bed personen der skal logge på Wi-Fi-netværket om at finde det på mobilen og trykke på det.
  2. Herefter får du på din iPhone en besked, der spørger, om du vil dele din adgangskode. Tryk på del adgangskode for at logge personen på Wi-Fi-netværket.

Du skal dog være opmærksom på, at denne proces ikke virker med deling til en Android-telefon.

Se også: Se bedste tilbud på brugte iPhones hos Swappie