iPhone 16 scams – det skal du vide, før du shopper online

Når der kommer ny iPhone, pibler det frem med folk, der forsøger at snyde med falske webshops, konkurrencer og priser.

iPhone 16 scams – det skal du vide, før du shopper online

Det er efterhånden adskillige år siden, at den første iPhone ramte markedet. Dengang var hypen forholdsvis rolig, men som årene er gået, har Apple fået nærmest gudestatus blandt de gadget-elskende borgere rundt om i verden.

Folk står i kø eller overnatter foran telebutikker forud for lanceringen af nye iPhone-modeller for at sikre sig den nyeste nye version.

iPhonen hører til en af markedets absolut dyreste telefoner. Det er derfor et ekstra eftertragtet produkt, som de flest gerne vil have fingrene i, men som ikke alle har råd til at købe. Medmindre selvfølgelig at de kan fås på tilbud eller via en sælger, som pludselig kan tilbyde en fantastisk pris.

Netop dette er et stigende problem med lanceringen af nye iPhone-modeller. Med udgivelsen af iPhone 16 har verden oplevet et hidtil uhørt stort antal svindelnumre med online salg af iPhone 16-telefoner.

Vi kigger i den forbindelse på, hvad de forskellige svindelnumre omfatter, så du bedre kan spotte svindlen, før du selv ryger i fælden. Vi ser også på, hvad du selv kan gøre for at være mere sikker, når du handler en ny iPhone eller bare shopper generelt på nettet.

Se også: Sammenlign priser på iPhone

Falske online webshops

Et af de absolut største problemer med lanceringen af den nye iPhone 16 er opblomstringen af falske webshops. Med udviklingen af AI kan svindlerne i dag næsten en-til-en imitere kendte webshops i en sådan grad, at de til forveksling ligner den ægte vare. Svindlen via falske Apple-websider eller officielle elektronikvirksomheder, der sælger Apple-produkter, er ganske enkelt eksploderet i de sidste par måneder efter lanceringen af 16’eren.

Svindlen foregår ved, at køberen først og fremmest lader sig narre af en falsk hjemmeside, der eksempelvis ligner en ægte online Apple-forhandler. Man gennemgår den samme bestillingsproces som på den officielle webshop. Man når også hele vejen frem til betaling af telefonen og til angivelse af fragtoplysninger. Problemerne opstår først flere uger efter, når betalingen for længst er gennemført, men varen aldrig er dukket op.

Falske online konkurrencer

Hvis der er noget, folk elsker, så er det at få ting gratis. Og tænk, hvis man kunne få en helt ny iPhone 16 uden overhovedet at betale en krone.

Det lover flere online konkurrencer fra forskellige udbydere, men der er naturligvis tale om svindel. Som udgangspunkt er disse konkurrencer lavet for at stjæle dine personlige oplysninger, men de kan også i sidst ende indeholde malware eller virus, når du klikker på linket til konkurrencen.

Alt for gode priser er et klassisk rødt flag

En anden svindel med iPhone 16-telefoner er de mange fantastiske tilbud, som huserer i reklamer på hjemmesider, på sociale medieplatforme eller direkte i din indbakke. Pludselig kan du købe en iPhone 16 med 40 % rabat, men her er det i den grad med at slå koldt vand i blodet.

Ingen ville på nuværende tidspunkt kunne tilbyde så meget som 5 procent rabat på en af markedets mest eftertragtede mobiltelefoner. Prisen ville snarere gå den anden vej.

Gør brug af en VPN

Et af de mere solide våben mod cybertrusler er ved at gøre brug af en VPN. VPN står for virtuelt privat netværk og er et system, som skaber et bolværk mellem din enhed og resten af verden. VPN krypterer alt indhold på din telefon (eller computer og tablet) og sikrer dermed, at ingen kan snage i dine personlige data.

De bedste VPN’er tilbyder også scanning af hjemmesider og kan advare dig, før du klikker på dem. Det kunne i den forbindelse være en hjemmeside med billige iPhone 16-telefoner og lignende, som i sidste ende er inficeret med malware.

En VPN kører stort set upåklageligt som et stille, men effektivt cybersikkerhedsværn på din telefon 24 timer i døgnet, eller så længe du vil have den kørende. Det er sjældent, man støder på en fejlmeddelelse med ‘VPN virker ikke.

Skulle det ske, at VPN’en kortvarigt mister forbindelse, så sørger de bedste VPN’er også for at afbryde forbindelsen til internettet, så du ikke er i fare, mens du er online uden din VPN.

Tjek webshops for officielle oplysninger

Skal du selv på iPhone 16-jagt, så bør du reelt blot søge på de officielle teleselskabers tilbud via deres officielle hjemmesider eller besøge Apple eller Humacs hjemmesider. At begive sig ud i en jagt på billige telefoner kan ende i en giftig blindgyde, hvor du bliver offer for en falsk hjemmeside.

Har du alligevel begivet du ud på jagten, så sørg for at dobbelttjekke hver enkelt webshop. Du kan tjekke op på hjemmesidens forhandlerinfo, som oftest står i bunden af hjemmesiden. Tjek, om de har et gyldigt CVR-nummer, om de har en rigtig adresse, og eventuelt et rigtigt telefonnummer du kan ringe til. Er der tale om en dansk udbyder, så se også efter, om hjemmesiden har det officielle e-mærke på platformen.

Klik aldrig på links med konkurrencer eller tilbud

Sørg også for at vige langt udenom konkurrencer, hvor du kan vinde iPhone 16-telefoner. I 9 uf af 10 tilfælde er der tale om internet-scam, som i mildeste tilfælde efterlader dig uden telefon, men som i værste tilfælde også giver dig virus eller tyveri af personlige eller økonomiske oplysninger.

Værn dig med en sund skepsis, når en mail dumper ind i din indbakke, som lover dig lidt for gode tilbud på en iPhone 16. Eller en iPhone 17, 18, 19 eller 20 i fremtiden.

Se også: Priser på iPhone med abonnement