Mobiltelefon til børn – guide til regler og brug

Man bør tage en grundig snak med barnet om brug af mobilen. Læs vores guide, der hjælper jer med regler, skik og brug, mobning, privatliv og mere.

Mobiltelefon til børn – guide til regler og brug

Er det tid til, at barnet skal have sin første mobiltelefon? Så bør i forberede barnet på den verden, som mobiltelefonen åbner op for. Her er gode råd til de ting, som i bør snakke med barnet om.

Se også: Det bedste mobilabonnement til børn

Sådan bliver barnet klar til egen mobiltelefon

Man skal ikke blot lære barnet om mobiltelefonens funktioner, apps, opladning og andre basale ting, når de langt om længe får den overrakt. Man bør forberede dem grundigt.

I bør nemlig tale om jeres regler for mobiltelefonen, hvordan man gebærder sig på sociale netværk, ordentlig brug af mobilen og hvordan man sikrer de private data, der ligger på den.

Herunder er nogle af de ting i bør gennemgå med barnet, så det er klædt godt på som smartphonebruger.

#1 Familiens regler

Inden i tager snakken med barnet, bør i snakke om reglerne for den. Hvad må barnet og hvad må barnet ikke, hvilke apps og spil må hentes, hvornår og hvor meget må mobilen bruges. Snak herefter med barnet om disse regler.

# 2 Ansvarlig brug af mobilen:

Hvad gør man og hvad gør man ikke? Det er vigtigt at tale om håndtering af billeder og videoer og deling af disse. Lær også barnet om mere grundlæggende ting, såsom hvordan man præsenterer sig i mobilen, siger farvel, hvordan høje lyde kan genere andre. Om phishing-beskeder, spam og hvilke informationer man skal holde private, for eksempel CPR-nummer.

#3 Apps og sociale netværk:

Barnet vil hurtigt spørge efter apps og profiler på sociale netværk. Brug tid på at undersøge hvilke apps og tjenester barnet må bruge. Dertil skal børn guides i brugen af sociale medier.

#4 Digital mobning:

Falske rygter spredes hurtigt på nettet og via beskeder. Mobning på net og mobil kan være svær at håndtere, for dem, som det går ud over.

Fortæl også barnet om kommunikation på mobilen, så man undgår noget fremstår forkert eller der kan opstå tvivl om betydningen. Noget der var ment i sjov, kan let blive opfattet anderledes på skrift.

#5 Private informationer, billeder m.m.:

Barnet skal kende til sikkerhed på mobiltelefonen og lære at passe på personlige oplysninger. Fra at huske at låse mobiltelefonen til gode og sikre vaner.

Fortæl også barnet, at du har forældrestyring på (for det har du jo selvfølgelig), hvor du kan hjælpe til med sikkerhed, finde tabt mobil og mere.

#6 Mobilabonnement

Husk også at tage om brugen af taletid, data og roaming, der er inkluderet i barnets mobilabonnement. De fleste vælger et billigt mobilabonnement til barnet, hvor der er et meget begrænset indhold af specielt data, som unge og børn er storbrugere af. Det skal gøres tydeligt for barnet, at man kun har et antal GB til rådighed hver måned.

Se også: Find billigt mobilabonnement velegnet til børn