Sony Xperia Z3 Compact vs Samsung Galaxy Alpha

Sony Xperia Z3 Compact og Samsung Galaxy Alpha er to mobiler, der lidt komisk hører til i den mindre ende. Men begge er rigtig fremragende mobiler – vi sætter dem stævne.

Sony Xperia Z3 Compact vs Samsung Galaxy Alpha

Sony Xperia Z3 Compact og Samsung Galaxy Alpha hører lidt komisk til blandt de mobiler, vi kan kalde små.

Komisk fordi de trods alt har en skærm på henholdsvis 4,6 og 4,7 tommer, så helt små er de jo ikke. Men sammenlignet med mobiler med skærme på over 5 tommer, virker de faktisk små.

Begge mobiler er blandt de bedste mobiler generelt og er måske de to bedste med denne skærmstørrelse. Vi guider dig igennem de to mobiler for at hjælpe til dig til at købe den rigtige, hvis du er ude efter en mobil, der uden problemer kan glide ned i lommen eller som du let kan betjene med én hånd. Du kan se karakterer for de to modeller i vores mobiltool.

Design og materiale

Sony Xperia Z3 Compact er vand- og støvtæt og har ellers generelt et rigtig godt og behageligt design. Samsung Galaxy Alpha har Samsungs nye designsprog og er lidt mere eksklusiv end de plastikmodeller, der ellers er kendte for.

Brugervenlighed

Galaxy Alpha plages stadig lidt af alle de apps og egne tilføjelser, som Samsung altid smider med og brugerfladen er ikke så stram som på Xperia Z3 Compact. Der er heller ikke så meget irriterende ekstra materiale på Z3 Compact.

Batterilevetid

Xperia Z3 Compact har forholdsvis kraftfuld batteri med gode batterisparefunktioner, mens batteriet i Galaxy Alpha er noget svagere, næsten 30 procent. Alligevel formår Galaxy Alpha at presse fornuftig levetid ud af batteriet – dog holder Z3 Compact lidt længere.

Skærm

Skærmen i begge modeller har HD-opløsning fordelt på 4,6 tommer til Xperia Z3 Compact og 4,7 tommer til Galaxy Alpha. Z3 Compact har nogle af Sonys unikke skærmløsninger til bedre kvalitet, mens Alpha har det nye hårdføre Gorilla Glass 4.

Kamera

Sony har nogle af de allerbedste kameramobiler, så faktisk de bedste og Z3 Compact er også en ekstremt god kameramobil med masse af gode funktioner og god kamerabrugerflade. Alpha tager også gode billeder, men brugerfladen er ikke helt så brugervenlig bygget op som Z3 Compact.

Hastighed i brugerflade

Både Xperia Z3 Compact og Galaxy Alpha har ekstremt hurtige brugerflader – Z3 Compact fordi den både er kraftfuld og stramt sat op i brugerfladen, og Galaxy Alpha fordi en den har virkelig kraftfuld processor.

Datahastighed

Begge modeller har 4G med 150 Mbit/s i sekundet, i hvert fald teoretisk – netværkene i dag understøtter op til 150 Mbit/s, så det må siges at være helt godkendt af begge modeller. Begge er hurtige til surf, meget brugbare til streaming af video og musik og som Wi-Fi-hotspot til ens tablet, computer og så videre.

Spiloplevelse

En stor skærm er typisk bedre at spille på end en mindre skærm og selvom begge modeller er udmærkede at spille på og de kan trække alle typer spil, så er de ikke en super oplevelse til de store grafisk flotte spil.

Musikkvalitet

Xperia Z3 Compact og Galaxy Alpha har begge rigtig gode musikafspillere uden at de dog sætter nye standarder – det samme kan man sige om lyden. Den er rigtig fin med headset, mens de indbyggede højtalere halter noget.

Samtalekvalitet

En smartphone er spækket med alle mulige forskellige teknikker, der påvirker samtalekvaliteten i en vis grad. Af smartphones at være har begge modeller udmærket lyd med fin modtagelse.

Konklusion

Sony Xperia Z3 Compact og Samsung Galaxy Alpha kører begge med Android og giver grundlæggende den samme smartphone-oplevelse, når det gælder brug og funktionalitet. Om man er til det ene design frem for det andet er en ting.

En anden ting er, at Xperia Z3 Compact lige er en tand bedre på kameradelen, som i hvert fald for undertegnede er vigtigt. Jeg synes også bedre om brugerfladen i Z3 Compact, der virker mere stramt komponeret. Batterilevetiden synes jeg også er et vigtigt parameter for en mobil, og her er Z3 Compact altså også lidt foran Alpha.

Prismæssigt kan man over 12 måneder få Sony Xperia Z3 Compact med en god mobilpakke om måneden til godt 4.200 kroner, mens Galaxy Alpha har en pris på omring 5.500 kroner med samme type pakke – også over 12 måneder.

Du kan se bedste pris for Sony Xperia Z3 Compact og bedste pris for Samsung Galaxy Alpha. Der kan være mange penge at spare på en mobil, hvis du køber den med et abonnement, der har indhold af tale, sms/mms og data, der passer til dit forbrug.

Historien efterfølgende

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 27/11/2014 gik vi videre med artiklen Samsung Galaxy S4 – flotte specs til skarp prisKlik her for at læse artiklen.. Få også seneste nyt i sagen her.