De bedste og billigste abonnementer til ældre og pensionister

Hvilket mobilabonnement til ældre er bedst til prisen? Se priser på de forskellige teleselskabers abonnementer til ældre og pensionister.

De bedste og billigste abonnementer til ældre og pensionister

Når man kommer op i alderen, ændrer ens forbrug af mobiltelefoni sig ofte. Derfor sælger flere teleselskaber også mobilabonnementer henvendt direkte til ældre, pensionister og seniorer. Men hvad er et seniorabonnement helt præcist, og hvad koster de bedste og billigste abonnementer?

Vi guider dig her til valget af det bedste mobilabonnement til ældre.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobilabonnementer

Hvad er et mobilabonnement til ældre?

Et mobilabonnement til ældre er som sådan ikke anderledes end et hvilket som helst andet mobilabonnement. Det dækker over mobilabonnementer, som visse teleselskaber skræddersyer specifikt til målgruppen af ældre, som har et andet behov for mobiltelefoni end den yngre målgruppe.

Ældre har som regel et større forbrug af tale end data, og derfor laver nogle teleselskaber særlige mobilabonnementer med netop fokus på meget tale og mindre data til en lav pris.

Priser på de billigste abonnementer til ældre og seniorer

Nedenfor kan du se priser på bedste og billigste abonnementer til ældre og seniorer.

OiSTER

OiSTER bruger 3’s mobilnet og har to mobilabonnementer skræddersyet til ældre samt øvrige billige abonnementer, som kan være attraktive for seniorer:

  • Fri tale, 3 GB data (3 GB i EU) og 5G
    Pris: 59 kroner per måned
  • 6 timer tale, 6 GB data (6 GB i EU) og 5G
    Pris: 59 kroner per måned
  • Fri tale og 6 GB data (6 GB i EU) og 5G
    Pris: 69 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER

dukaTALE

dukaTALE bruger Telenors mobilnet og har et enkelt mobilabonnement, der passer til ældres forbrug:

  • 5 timer tale i og til EU, 5 GB data (dertil 5 GB i EU)
    Pris: 59 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos dukaTALE

Greentel

Greentel bruger Telias mobilnet og har seks forskellige mobilabonnementer rettet mod sensorer:

  • 2 timer tale og 2 GB data (heraf 2 GB i EU)
    Pris: 48 kroner per måned
  • 3 timer tale og ingen data
    Pris: 49 kroner per måned
  • 3 timer tale og 3 GB data (heraf 3 GB i EU)
    Pris: 59 kroner per måned
  • 6 timer tale og 2 GB data (heraf 2 GB i EU)
    Pris: 69 kroner per måned
  • 10 timer tale og 10 GB data (heraf 10 GB i EU)
    Pris: 79 kroner per måned
  • 50 timer tale og ingen data
    Pris: 79 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Greentel

CBB Mobil

CBB Mobil bruger Telenors mobilnet og har et enkelt mobilabonnement, der passer til mange ældres forbrug:

  • 7 timer tale og 7 GB data
    Pris: 89 kroner per måned (0 kroner den første måned)

Se aktuelle priser og tilbud hos CBB Mobil

Call me

Call me bruger Telias mobilnet og har et enkelt mobilabonnement, der passer til mange ældres forbrug:

  • 7 timer tale og 7 GB data
    Pris: 89 kroner per måned

Se aktuelle priser og tilbud hos Call me

Kan et forbrugsafregnet abonnement til ældre svare sig?

Ud over ovenstående abonnementer til ældre er der også en anden type abonnement, der muligvis kan svare sig: Et forbrugsafregnet abonnement.

Som navnet indikerer, betaler man her for sit forbrug. Hvert teleselskab har forskellige takster for tale, SMS, MMS og data. Det giver kun mening at overveje et forbrugsbaseret abonnement, hvis man har et virkelig lavt forbrug hver måned.

Hvis du eksempelvis bruger 1 times tale, 500 MB data (hvilket er ganske lidt), sender 50 SMS’er og 5 MMS-beskeder per måned, vil det være billigst (23 kroner) hos ét teleselskab (OiSTER). Men hos alle de andre teleselskaber, der sælger forbrugsafregnede abonnementer, løber prisen op i mellem 290 og 555 kroner.

Hvis du endelig skal købe et forbrugsafregnet abonnement, anbefaler vi på det kraftigste at købe det hos OiSTER. Men selv hos OiSTER skal du ikke bruge telefonen særlig meget, før det giver mere mening at vælge et af ovenstående abonnementer, der koster fra 48 kroner per måned.

Læs også: De billigste forbrugsafregnede mobilabonnementer i 2022