Ny Google Nest WiFi Pro router – se pris og alternativer
Google har endelig præsenteret nye routere, der byder på state-of-the-art teknologi, der skal give hurtigere, mere pålideligt og sikrere Wi-Fi i hjemmet. Her tager vi et kig på Google Nest WiFi Pro mesh routere med specifikationer og pris samt de bedste alternativer til dem.
Om Google Nest WiFi Pro
Nest WiFi Pro er en helt ny mesh router fra Google, der byder på teknologier som Wi-Fi 6E, IEEE 802.11s, Matter-integration samt bedre rækkevidde og dækning.
Ganske kort fortalt har en enkelt Nest WiFi Pro router en rækkevidde på op til 120 kvadratmeter. Tre enheder kan dække op til 320 kvadratmeter. Nest WiFi Pro kommer med Wi-Fi 6E standarden, der sikrere et hurtigere og mere stabilt Wi-Fi-netværk.
Derudover er Nest WiFi Pro klar til Matter smart home-standarden, har WPA3-kryptering og to Ethernet-porte per enhed.
Pris på Nest WiFi Pro
Google WiFi Nest Pro har en vejledende pris på 1.799 kroner for en enkelt enhed. Bor du i et større hus/lejlighed er der en pakke med tre enheder, der koster vejledende 3.499 kroner.
Google Nest Wi-Fi Pro kan forudbestilles nu og leveres fra 27. oktober.
Alternativer til Google Nest WiFi Pro
Hvilke alternativer er der til Google Nest WiFi Pro og hvad koster de? Herunder har vi fundet andre mesh routere med Wi-Fi 6E:
- TP-Link Deco XE75 med pris fra 2.195 kroner for én enhed
- TP-Link Deco XE75 pakke med tre enheder med pris fra 4.000 kroner
- ASUS ZenWiFi Pro ET12 pakke med to enheder med pris fra 7.000 kroner
- Netgear Orbi Mesh RBKE963 pakke med tre enheder med pris fra 13.500 kroner
Se laveste priser på Wi-Fi 6E routere
Et kig på ovenstående priser afslører altså, at Google Nest WiFi Pro ligner et rigtig godt køb. En enkelt enhed koster knap 400 kroner mindre end det billigste alternativ, og en pakke med tre er 500 kroner billigere end alternativerne. Det tyder altså på, at Googles nye Nest WiFi Pro er den billigste måde at få Wi-Fi 6E på.
Se også: Tips til bedre bredbånd