Dyr elregning? Spar mange penge med en smart-plug
Det er ikke kun gas, benzin og diesel, der er steget i pris det seneste stykke tid. Det er prisen på el så sandelig også – og det er blot endnu en ting, der kan mærkes på danskes budget. Mange leder derfor efter nye steder at spare. Et sted er på mobilabonnementet, men et andet sted er også på ens strømforbrug.
Ved at huske at slukke tingene, når man ikke bruger dem, mindsker du strømforbruget og dermed holder du også elregningen nede. Men måske kniber det med at huske at få slukket alle tingene – det er der heldigvis råd for.
Se også: Test af tablets og gadgets
Smart-plug skærer ned på dit elforbrug og din strømregning
Løsningen er en smart-plug, smart-stikkontakt eller Wi-Fi-stikkontakt. Kært barn har som bekendt mange navne.
En smart-stikkontakt er en lille internetforbundet enhed, som du indsætter i en stikkontakt. I enheden selv kan du tilslutte et hvilket som helst andet elektrisk produkt, og da smart-plug’en er koblet på Wi-Fi, kan du opsætte regler og nemt styre fra din mobil, hvad der skal være tændt og slukket – og hvornår.
Med en smart-plug kan du eksempelvis tilslutte en lampe, som ikke har nogle smart-funktioner – og på den måde kan du via smart-stikkontakten styre, at den automatisk skal slukke på et bestemt tidspunkt. Du kan også automatisere de tilsluttede produkter, så de kun tænder, hvis specifikke betingelser er til stede – for eksempel at solen skal være gået ned, og at din smartphone skal være i nærheden.
På samme måde kan du opsætte en regel om, at al lys skal være slukket ved solopgang eller ved et bestemt tidspunkt. Og du kan naturligvis også manuelt styre lyset, hvis du foretrækker det.
Priser på 5 gode og billige smart-plugs
Hvilke smart-plugs er værd at købe? Vi har her fundet fem gode bud – både nogle af de helt billige til dig, der vil ofre så lidt som muligt på de nye, smarte dimser, og nogle af de dyrere, som er af lidt højere kvalitet.
Nedis SmartLife Smart PlugDenne smart-plug er en utrolig billig af slagsen, som skal bruges sammen med Nedis’ egen app. Den understøtter også Amazon Alexa og Google Home samt stemmestyring via disse. Nedis SmartLife Smart Plug har et prisleje på 65-212 kroner. |
|
LEDVANCE SMART+ Plug WiFiEn anden billig Wi-Fi-stikkontakt er fra LEDVANCE. Den er kompakt, og understøtter op til 2.300 W ved 10 A. Den skal opsættes med SMART+ WiFi-appen fra LEDVANCE og kommunikerer direkte med routeren. Den kan også styres uden for hjemmet. LEDVANCE SMART+ Plug WiFi har et prisleje på 88-169 kroner. |
|
Denver SHP-100Denver SHP-100 er en lille og kompakt smart-stikkontakt, som kan styres med Denver Smart Home-appen, Amazon Alexa og Google Home. Den understøtter maks. 16 A og smart home-platformen TUYA. Denver SHP-100 har et prisleje på 99-169 kroner. |
|
TP-Link Tapo P100En anden billig og pålidelig smart-plug er fra TP-Link, som har modellen Tapo P100. Den understøtter op til 10 A og er kompatibel med Google Assistent og Amazon Alexa. Den har en away-tilstand, som efterligner personer i hjemmet. TP-Link Tapo P100 har et prisleje på 69-323 kroner. |
|
Philips Hue Smart PlugPhilips Hue Smart Plug er en lidt dyrere model, som taler sammen med en Philips Hue-bro (bridge) og også virker med Bluetooth. Den understøtter Amazon Alexa, Apple HomeKit (Siri) og Google Home (Google Assistant). Philips Hue Smart Plug har et prisleje på 189-360 kroner. |