Sådan oplever kunderne teleselskabernes mobildækning
Når man tegner et nyt mobilabonnement, så forventes samtidig en god mobildækning. Og sådan går det som regel også, for Danmark har generelt en ret god mobildækning. Og alligevel, så er der hos de forskellige teleselskaber områder i Danmark, hvor dækningen er mangelfuld eller helt uden dækning – de såkaldte mobilhuller. Derfor er det stadig vigtigt, at man tjekker mobildækningen, inden man tegner et nyt mobilabonnement. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan kunderne oplever mobildækningen hos teleselskaberne samt hvordan du kan hjælpe andre med dine erfaringer.
Se også: Find det bedste mobilabonnement til dit behov
Tjek mobildækningen i Danmark
Der er flere måder at undersøge mobildækningen, der hvor du oftest bruger din mobiltelefon og helt generelt. Man kan besøge den enkelte udbyder og se deres dækningskort og man kan se samtlige mobilnets tale- og datadækning på tjekditnet. Hvad der er vigtigt at vide om disse dækningskort er, at de ikke tager hensyn til forhindringer på mobilsignalets vej til dig.
Der kan nemlig være flere grunde til, at du oplever en ringe mobildækning, både indendørs og udendørs. Selvom teleselskabernes dækningskort ser imponerende ud, så er der nogle steder langt mellem mobilmasterne og forhindringer i landskabet, som resulterer i svagt mobilsignal i nogle områder. Forhindringer, fx en bygning, mellem mobilmasten og dig, giver samme resultat. Moderne velisolerede huse og betonbygninger, isolerede solafvisende vinduer, bakker i landskabet sætter alt sammen en dæmper på mobilsignalet.
Derfor, når man leder efter den bedste dækning i det område man bor i, så er det godt med andres erfaringer og oplevelser. Her kan man spørge en nabo, familie eller bekendte, eller man kan se 14.156 danskeres erfaringer her på telepristjek.dk.
Se vores undersøgelse af mobilselskabernes mobildækning her
Siden har et værktøj, hvor man kan indtaste postnummer, og derefter få listet mobilnetværk med bedste dækning i området.
Hjælp andre på vej til bedre mobildækning
Jo flere deltagere der er med i undersøgelsen, desto mere retvisende billede giver den af oplevelsen kunderne har med teleselskabernes mobildækning.
Du deltager i undersøgelsen ved at bruge ét minut på at svare på fire spørgsmål (og du slipper helt for at udfylde persondata). Ved at deltage kan du og andre til gengæld se dækningskort over, hvilke mobilselskaber der har den dårligste og bedste mobildækning, hvor du bor.
Se også: Guides til mobilabonnementer