Disse 5G-mobilabonnementer tilbyder 3 og Oister
Sammen med udrulningen af 5G hos 3, så er der hos selskabet, og datterselskabet Oister, lanceret en række 5G-abonnementer. Overvejer du 5G på 3s netværk, så får du her et overblik over, hvilke abonnementer du kan vælge mellem, samt hvad du skal tænke over og en status på dækningen.
5G er (endelig) kommet til Danmark. Både TDC, Telia/Telenor og 3 har trykket på tænd-knappen og deres dækning bliver hele tiden bedre. Teleselskabet 3 meldte i december 2020 ud, at de nu var klar med de første 5G-master. Det betød dermed, at kunderne hos 3 og Oister kunne hoppe på det hurtige 5G-netværk udvalgte steder i København og Roskilde.
Det var oprindeligt 3s plan, at 5G-udrulningen skulle være færdiggjort og landsdækkende ved udgangen af 2021, men den seneste udmelding lyder sommeren 2022. Før 3 for alvor kan udrulle de hurtige 5G-frekvenser i Danmark, skal der indkøbe såkaldte frekvensblokke i en kommende frekvensauktion, som skydes i gang den 11. marts. Lige nu skriver 3, at man vil kunne opleve en hastighed på mellem 25-345 Mbit/s under optimale forhold på nuværende 5G-master.
Se også: Mobilabonnementer på 3s netværk
5G er gratis hos 3 og Oister
Det betyder også, at 5G hos 3 indtil videre er 5G gratis hos både teleselskabet 3 og Oister. Vi ser de fleste andre teleselskaber udelukkende have 5G i dyrere abonnementer eller tilbyde det som en betalt tilføjelse til et eksisterende 4G-abonnement. Hvordan 3 vil håndtere prissætningen på 5G vides endnu ikke. Lige nu er 5G som sagt gratis hos 3 og Oister, men det forventer vi ikke det bliver ved med at være, når det nye netværk er landsdækkende.
Inden du kaster dig over et abonnement med 5G hos 3 eller Oister, så skal du sikre dig din mobiltelefon har 5G, og er klar til 3s 5G-netværk. Derudover skal du være i nærheden af en af deres 5G-master.
Se også: Mobilt bredbånd på 3s netværk
Mobilabonnementer med 5G hos 3 og Oister
Som tidligere nævnt, så er der lige nu inkluderet 5G i alle mobilabonnementer hos Oister og 3. Her er et overblik:
- Hos 3 kan man vælge mellem ti forskellige mobilabonnementer. Det billigste koster 80 kroner per måned og inkluderer 8 timers tale og 8 GB data. Det største abonnement har fri tale og 500 GB data til 240 kroner per måned. Dette abonnement kan også benyttes som familieabonnement, hvor man deler datapakken. 3 tilbyder også fire abonnementer, hvor man får den store TV2 Play-pakke (Favorit + sport) med i prisen. Disse abonnementer koster fra 240 kroner per måned.
Se aktuelle mobilabonnementer fra 3
- Hos Oister er der større fokus på lave priser. Her er der syv mobilabonnementer at vælge mellem, hvor det billigste koster 49 kroner per måned og inkluderer 2 timers tale og 2 GB data. Deres mest populære abonnement har fri tale og 40 GB data til 99 kroner per måned. Og når det kommer til fri data, så er der ingen der slår Oister. Fri tale og data koster nemlig kun 159 kroner per måned – og inkluderer lige nu en powerbank til nye kunder.
Se aktuelle mobilabonnementer fra Oister