Bedste alternativer til Samsung Galaxy Note 20 Ultra

Blandt de bedste alternativer til Samsung Galaxy Note 20 Ultra finder du besparelser på op mod 7.500 kroner. Se telefoner, du kan vælge i stedet for Note 20 Ultra.

Bedste alternativer til Samsung Galaxy Note 20 Ultra

Samsung Galaxy Note 20 Ultra er en fantastisk god telefon – faktisk den bedste lige nu. Til gengæld er prisen også voldsom fra 10.199 kroner for den mindste model. Der findes mange rigtig gode og billigere alternativer.

Herunder finder du de bedste alternativer til Samsung Galaxy Note 20 Ultra. Vi tipper til telefoner i alle prisklasser, som vi mener kan være værd at kigge på.

Bedste alternativer til Samsung Galaxy Note 20

#1 Samsung Galaxy Note 10 Plus

samsung galaxy note 10 plus pris

Vil du absolut have en mobil Samsungs S Pen, så kig efter Note 10 Plus fra 2019. Den er betydeligt billigere og er stadig en favorit her på redaktionen. Flot design, fremragende kamera, god batteritid og understøtter kraftigere oplader. Skærmen er 6,8 tommer stor med 2K-opløsning og af typen Dynamic AMOLED. Den har dog kun 60 Hz refresh rate.

Bedste pris på Samsung Galaxy Note 10 Plus: Fra cirka 6.500 kroner.

#2 Samsung Galaxy S20 Ultra

Samsung Galaxy S20 Ultra

Galaxy S20 Ultra er til dig, der vil have alt det, Note 20 Ultra her, men som godt kan undvære S Pen. Langt hen ad vejen er de to modeller identiske. Dog er der alligevel et par forskelle. S20 Ultra har kraftigere batteri på 5.000 mAh og understøtter kraftigere opladning. Den kommer også i en version med 16 GB RAM.

Til gengæld er kameraet lidt bedre på Note 20 Ultra – S20 Ultra har 4 gange optisk zoom og 10 gange hybrid zoom, mens 20 Ultra har 5 x optisk zoom og 50 gange hybrid zoom. Til gengæld er prisen noget lavere.

Bedste pris på Samsung Galaxy S20 Ultra: Fra cirka 8.000 kroner

#3 OnePlus 8 Pro

OnePlus 8 Pro har ikke en pen og har dårlig antennekvalitet, men ellers er den et fremragende alternativ til Note 20 Ultra. Skærmen er 6,7 tommer stor med 2K-opløsning, af typen Fluid AMOLED med 120 Hz refresh rate. Brugerfladen er super hurtig og brugervenlig, batteritiden god og opladningen virkelig hurtig. Fra 0-70 procent på 30 minutter.

Kameraet er rigtig godt, dog ikke helt på niveau med kameraet i Note 20 Ultra.

Bedste pris på OnePlus 8 Pro: Fra cirka 7.500 kroner

#4 Sony Xperia 1 II

Sony Xperia 1 II er et interessant alternativ til Galaxy Note 20 Ultra. Den har 6,5 tommer skærm med 4K-opløsning og OLED-skærm. Den har ikke 90 eller 120 Hz refresh rate til skærmen, men Sony oplyser, at den har skærmteknik, der kompenserer for dette. Det skulle betyde, at den har kvalitet, der svarer til 90 Hz refresh rate.

Brugerfladen er hurtig, kameraet virkelig godt særligt til videooptagelser. Antennekvaltiet og batteritid kunne dog være bedre.

Bedste pris på Sony Xperia 1 II: Fra cirka 8.000 kroner

#5 iPhone 11 Pro Max

iPhone 11 pro max test

Er du kørt lidt træt i store Android-telefoner og ønsker at prøve kræfter med en stor iPhone, så er det lige nu iPhone 11 Pro Max, du skal satse på. Fremragende 6,5 tommer skærm, kraftfuld brugerflade, rigtig godt kamera og godt design.

Batteriet er det kraftigste på en iPhone og den har fornuftig batteritid. Antennekvaliteten er dog dårlig og den har ikke 5G.

Bedste pris på iPhone 11 Pro max: Fra cirka 8.900 kroner

#6 Motorola Moto G 5G Plus

Motorola Moto G 5G Plus er hele 7.500 kroner billigere end Galaxy Note 20 Ultra. Den er selvfølgelig ikke helt så god som Note 20 Ultra, men den er faktisk rigtig godt og rigeligt for de fleste med på de fleste parametre. 6,7 tommer skærm med fuld HD-opløsning med 90 Hz refresh rate. Batteriet er på 5.000 mAh og giver længere batteritid end 20 Ultra.

Kameraet tager yderst rimelige billeder i de fleste almindelige situationer. Den har også 5G-understøttelse. Brugerfladen er hurtig og simpel.

Bedste pris på Motorola Moto G 5G Plus: Fra cirka 2.700 kroner.

#7 OnePlus Nord

Den nye OnePlus Nord er et fristende alternativ til dem, der vil have en simpel og effektiv mobiltelefon. Den fokuserer på de vigtigste funktioner på en mobil, i hvert fald dem, forbrugerne sætter pris på: Hurtig brugerflade, brugervenlig, god batteritid og hurtig opladning, fin skærm, godt kamera og så en rigtig god pris.

Den nye mellemklassetelefon fra OnePlus koster 3.299 kroner for den billigste variant og er dermed næsten 7.000 kroner billigere end Note 20 Ultra.

Bedste pris på OnePlus Nord: Fra cirka 3.300 kroner

Normalt ville vi også anbefale en mobil fra Huawei som et godt alternativ til praktisk talt alle telefoner. Dog er der ekstremt stor usikkerhed omkring Huaweis situation med de amerikanske sanktioner. Lige nu forlyder det, at også de ældre Huawei telefoner kan miste fuld adgang til Googles tjenester og opdateringer.

Se også: Sparetips til mobiltelefoner

 

Sagen fortsætter

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. 18/8/2020 samlede vi op på historien og publicerede et indlæg omkring Nu holder din Samsung Galaxy-telefon endnu længere – Du læser den her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..