Oister fordobler data t.o.m. 31.august
Det er populært blandt teleselskaberne at fordoble mængden af data i mobilabonnementer henover sommeren. Det betyder for eksempel, at man kan få 60 GB data for 89 kroner om måneden.
Oister har længe været det måske mest aggressive teleselskab, når man kigger på pris og indhold i mobilabonnementer. De er også blandt de mest aktive til at ændre, justere og komme med nye abonnementer. For en gangs skyld var de dog ikke først ude med at fordoble mængden af data i deres abonnementer hen over sommeren. YouSee og 3 har for eksempel allerede gjort det.
Se også: Guide til de billigste mobilabonnementer
Dobbelt op på data hos Oister
Det betyder dog ikke, at man ikke bør tage imod tilbuddet med kyshånd, når det nu sker. Fra og med i dag fordobler Oister mængden af data i deres mobilabonnementer til og med den 31. august. Det vil sige hele sommeren. Det gælder for både allerede eksisterende kunder og nye kunder.
Det betyder, at man kan få følgende datamængde hos Oister frem til og med den 31. august.
- 2 timers tale + 4 GB + 4 GB EU data – 49 kroner
- 8 timers tale + 16 GB + 10 GB EU data – 79 kroner
- 3 timers tale + 60 GB + 12 GB EU data – 89 kroner
- Fri tale + 40 GB + 14 GB EU data – 99 kroner
- Fri tale + 120 GB + 14 GB EU data – 109 kroner
- Fri tale + 1000 data + 20 GB EU data – 149 kroner
Du kan se aktuelle priser hos Oister her.
Efter den 31. august 2020 får man den halve mængde data til samme pris.
Se også: Mobilabonnementer med meget data
Fri data-abonnement sløjfet
Bemærk iøvrigt, at Oister har sløjfet sit mobilabonnement med fri data. Det har hidtil kostet 149 kroner. Prisen fremover vil stadig være 149 kroner, men man får så kun 500 GB data. I kampagneperioden frem til og med den 31. august får man dog stadig 1.000 GB data eller det, Oister hidtil har kaldt fri data.
500 GB data vil dog stadig række mere end rigeligt for de fleste.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på mobilabonnementer
Det næste i sagen
Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 4/6/2020 fulgte vi op med et indlæg omkring Op til 60 GB data for under 100 kroner – top 10 guide – Klik her for artiklen.. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.