Sidste chance for fri data hos Oister og CBB
Oister har længe profileret sig på sit mobilabonnement med fri data til 149 kroner. Det er uhyre billigt og langt billigere end det, andre teleselskaber tilbyder. Måske med undtagelse af CBB Mobil, tilbyder samme type abonnement til 179 kroner.
Oister og CBB Mobils fri data abonnement kan være på vej ud
Dog tyder noget på, at Oister og CBB Mobils tilbud synger på sidste vers. I hvert fald skriver Oister på sin hjemmeside, at der er sidste chance for at få fingre i det senest den 9. juni. CBB Mobil oplyser, at man kan bestille deres mobilpakke med fri data til og med den 10. juni.
Hvad der herefter sker, er uvist. Oister har tidligere justeret på sit fri tale-tilbud, så man i stedet fik 500 GB data til prisen. Om det sker igen, må vi se efter den 9. juni. Det kan også være, at de justerer prisen, så den for eksempel lander på 179 eller 199 kroner om måneden.
Heller ikke CBB oplyser om deres planer for abonnementet.
- Se aktuelle tilbud hos Oister
- Se aktuelle tilbud hos CBB Mobil
Se også: Billige mobilabonnementer med meget data
Højere pris i vente for nye kunder – eller afgrænset mængde data
For kunderne er det i hvert fald dejligt med fri data. Om muligheden for det ophører efter den 10. juni, må tiden også vise. Igen er det naturligvis muligt, at prisen kan blive justeret op på et højere niveau. I dag tilbyder andre teleselskaber som Telia, Telenor og YouSee fri data fra 249 kroner. Derfor vil det næppe være ødelæggende for hverken Oister eller CBB Mobils forretning eller ry, hvis abonnementet pludselig stiger til 199 kroner om måneden.
Alle kunder hos Oister og CBB Mobil, der allerede har et abonnement med fri data, vil naturligvis stadig have det efter henholdsvis den 9. og 10. juni til de respektive priser på 149 kroner og 179 kroner. Eventuelle justeringer i pris eller indhold efter de oplyste datoer vil kun ramme nye kunder.
Der er naturligvis også risiko for, at de to abonnementer helt tages ud af sortiment.