For og imod Samsung Galaxy S10e – test og bedømmelse
Samsung Galaxy 10e er den billigere og lidt mere skrabede model fra Samsungs S10-serie og det er den model, som mange tror vil blive den bedst sælgende af de tre modeller fra serien. Den er ikke lige så god som S10+, men den er faktisk et ganske glimrende alternativ til den dyrere topmodel. Test og bedømmelse af Samsung Galaxy S10e.
Herunder finder du test og bedømmelse af Samsung Galaxy S10e.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S10e
Samsung Galaxy S10e – test og bedømmelse
Fordele ved Galaxy S10e
Samsung Galaxy S10e har et rigtig godt format med sin 5,8 tommer skærm med 19.9 format. Telefonen er 142,2 millimeter lang og 69,9 millimeter bred og har en vægt på 150 gram. Det gør den ikke til en rigtig mini-mobil, men det er en af de mindste nye gode mobiltelefoner, der er kommet ud på markedet i nogen tid.
Telefonen er velbygget med glas på front og bagside, Gorilla Glass 5, og en aluminiumsramme rundt om og den er vandtæt ned til 1,5 m i 30 minutter.
Galaxy S10e har skærm på 5,8 tommer i 19:9 format, af typen Dynamic AMOLED og fuld HD+opløsning. Skærmen er ikke så stor som på andre nye topmodeller, men den er flot, skarp og farverig.
Fingeraftryksscanner er placeret på højre side af telefonen på en tast – den er rigtig hurtig og virker altid, men sidder lidt højt oppe.
Bag på finder vi to kameraer på 12 + 16 megapixel og blænde F/1.5. Vores test viser, at S10e tager fremragende billeder og kameraet er blandt de bedste – også selfiekameraet er virkelig godt, selvom der kun er ét kamera på fronten.Video kan optages i 4K.
Brugerfladen er Android 9.0 med Samsung One UI trukket henover. One UI er optimeret til brug på mobiltelefoner med store skærme, men fungerer også godt på den mindre S10e. Der er næsten ingen bloatware på telefonen og brugerfladen er ekstremt hurtig.
Batteriet er på 3.100 mAh, hvilket ikke er fremragende, men heller ikke dårligt. Der er lynopladning med 15W medfølgende oplader. På 15 minutter kan man lade op fra 0-27 procent, hvilket er fint. Det tager dog næsten 1 time og 30 minutter at oplade helt fra 0-100 procent.
Plus også for stereo-højtalere på den lille telefon. Stereo-effekten er begrænset, men lyden til gaming og video er god.
Se også: Priser på de bedste Samsung telefoner
Ulemper ved Samsung Galaxy S10e
Den lille skærm giver begrænsninger i forhold til video, gaming, læsning af magasiner og den slags, der egner sig bedst på en stor skærm.
Derudover kan manglende FM-radio nævnes på ulemper-siden, hvilket faktisk bare viser, at det er tale om en rigtig god mobil uden de store fejl.
Prisen kan diskuteres. 5.300 kroner er stadig en forholdsvis høj pris for en mobil som denne og selvom den er bedre end Motorola Moto G7 Plus for eksempel, så koster den tæt på 3.000 kroner mindre og virker derfor som et bedre køb.
Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen
Samsung Galaxy S10e – bedste pris
Samsung Galaxy S10e har en vejledende udsalgspris fra 5.999 kroner for modellen med mindst hukommelse, men kan købes til cirka 5.300 kroner abonnement i en måned.
Se også: Den billigste Samsung mobil
Særlige fordele ved Samsung Galaxy S10e
+Brugervenlighed (9/10)
+Design (9/10)
+Skærm (8/10)
+Samtalekvalitet (8/10)
+ Kamera (9/10)
Bedste pris – Cirka 5.300 kroner
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung