Forventet pris på Huawei P30 Pro – se hvad den vil koste

Huawei P30 Pro bliver snart lanceret og vil være tilgængelig i løbet af de første par uger i april. Her er forventet pris på Huawei P30 Pro.

Forventet pris på Huawei P30 Pro – se hvad den vil koste

Vi har tidligere haft for store forhåbninger til, at mobilproducenterne ikke ville hæve prisen alt for meget på deres nye high end mobiler sammenlignet med modellen fra året før. Om få dage bliver Huawei P30 Pro lanceret og vi forventer en prisstigning, der får den op i 7.000 kroner. Se forventet pris på Huawei P30 Pro.

Huawei oplever markant vækst i mobilsalget og har gjort det faktisk hvert år de sidste mange år. Det skyldes, at de har lavet gode mobiltelefoner til priser markant under konkurrenternes. Sådan er det ikke helt længere – Mate 20 Pro oplevede en prisstigning på cirka 1.300 kroner i forhold til forgængeren – så stor en prisstigning tror jeg ikke, vi får at se med den nye kommende Huawei P30 Pro, men en prisstigning kommer der.

Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner fra Huawei

 

Forventet pris på Huawei P30 Pro

En af de helt store mobiltelefoner i 2018 var Huawei P20 Pro, der alligevel kun steg et par hundrede kroner i pris sammenlignet med tilsvarende model fra året før. Derfor kunne man godt bilde sig selv ind, at noget tilsvarende vil ske med P30 Pro – dog viste Huawei med Mate 20 Pro fra efteråret 2018, at de godt kan det der med markante prisstigninger. Den var nemlig 1.300 kroner dyrere end Mate 10 Pro fra året før.

Jeg tror ikke, at vi vil se samme prisstigning for P30 Pro, men en prisstigning kommer der i forhold til P20 Pro. Et kvalificeret gæt er pris fra 7.000 kroner, det vil sige en pris, der er 7-800 kroner højere end på forgængeren. Det vil være en ret høj pris på en mobil, men sammenlignet med dens nærmeste konkurenter fra Samsung og Apple vil det stadig være en konkurrencedygtig pris.

Se også: De bedste Huawei mobiler til prisen

 

Lancering og tilgængelighed 

Huawei P30 Pro bliver lanceret den 26. marts ved et event i Paris og jeg forventer, at den vil kunne forudbestilles allerede samme dag. Her bliver priserne på den nye telefon også afsløret og du kan læse alt om både specifikationer og pris på P30 Pro, straks de er afsløret.

Selve salget af telefonen vil starte i løbet af april. Med lidt held følger der et ekstra produkt med til dem, der forudbestiller P30 Pro, inden det rigtige salg går i gang. Det kunne for eksempel være et headset, en trådløs oplader eller et smartwatch.

P30 Pro vil kunne købes hos YouSee, Telenor, Telia, 3, Telmore, Fullrate, CBB Mobil, Greentel, Call me og Oister og på diverse webshops. Du kan finde de bedste prise på Huawei P30 Pro blandt de danske forhandlere her på telepristjek.dk, så snart de er tilgængelige.

Se også: Sammenlign priser på Huawei mobiler