iPhone XS Max sælger fire gange bedre end Xs

iPhone-brugere har angiveligt virkelig ventet på en mobil med stor skærm - Xs Max med 6,5 tommer sælger 4 gange bedre end Xs, lyder det fra analytiker.

iPhone XS Max sælger fire gange bedre end Xs

Der var en gang et selskab, der mente, at de havde fundet den perfekte størrelse på en smartphone. Selskabet hed Apple og smartphonen iPhone. Det var faktisk først, da iPhone 5 kom på markedet, at Apple lod telefonen vokse i størrelse. Det viste sig hurtigt, også for andre selskaber end Apple, at kunderne gerne ville have større telefoner, og sådan er det stadig.

 

iPhone Xs Max sælger fire gange bedre end Xs

Ser vi på Apples nyeste iPhone-modeller, mener den kendte analytiker Ming-Chi Kuo, at iPhone XS sælges i op til fire gange så mange enheder, som iPhone XS. Oplysningerne stammer fra et notat, analytikerne har skrevet, og som MacRumors har fået fat i.

Det er især de guldfarvede og space grey varianter, der er populære, skriver Kuo. På grund af, at det kun er Samsung, der kan levere NAND Falsh, er det også 256 GB-versionerne, der er mest populære, og ikke de større 512 GB-enheder.

Se også: Priser på iPhone Xs Max

 

Salget af Xs Max vil fortsætte de gode takter

Samtidig forventer Kuo, at XS Max vil fortsætte med at sælge godt i takt med at det asiatiske marked kommer mere på banen og at julehandlen begynder. At Kuo ikke er helt forkert ude understøttes af oplysninger i Apples webbutik, hvor en XS Max har en leveringstid på 1-2 uger, mens en iPhone XS kommer i løbet af 3-5 dage.

Apple har fået for vane ikke at afsløre salgstallene for os efter de første ugers salg, så formentlig kommer vi til at vente, indtil det bliver tid til næste regnskab at se dagens lys for at få mere specifikke tal for salget.

Se også: Anmeldelse af iPhone Xs Max

iPhone Xs Max er en klar forbedring

iPhone Xs Max har en skærm på 6,5 tommer og sammen med den kraftfulde A12 Bionic processor er telefonen den klart bedste iPhone nogensinde og den er også blandt de bedste mobiltelefoner i dag. Prisen er desværre helt uhyrlig og starter fra 9.799 for den billigste, mens den dyreste med 512 GB hukommelse koster 12.999 kroner.

Se også: Sammenlign priser på iPhone Xs Max