iOS 12 puster nyt liv i din gamle iPhone – ingen grund til at købe ny endnu
Apple har ry for at være pengegriske – de er i hvert fald ikke blege for at tage uhyrlige summer for deres produkter, særligt når det kommer til iPhone og samtidig har de ry for at prøve at tvinge brugerne over på nyere modeller. Med iOS 12 prøver de at ændre på det image. Apple lover nemlig, at iOS 12 vil gøre ældre iPhones langt hurtigere end de er i dag.
Holder den udmelding stik, betyder det, at du ikke behøver at opgradere til en ny iPhone foreløbig, hvis du er tilfreds med det, din nuværende iPhone kan.
Sådan gør iOS 12 din gamle iPhone hurtigere
Sidste år kom det frem, hvordan Apple med vilje gjorde ældre iPhones langsommere i takt med at batteriet begyndte at blive slidt. Det førte en masse negativ omtale med sig, særligt fordi Apple ikke havde informeret brugerne om det. Om det er derfor, at Apple siger, at iOS 12 vil gøre ældre iPhones langt hurtigere, siger Apple ikke noget om, men mon ikke der er en sammenhæng.
I hvert fald slog Apple fast ved lanceringen af iOS 12 på WWDC 2018, at iOS 12 vil fordoble ydeevnen på iPhone.
For eksempel vil apps på iPhone 6 fra 2014 åbne hele 40 procent hurtigere end i dag, tastaturet vil reagere 50 procent hurtigere på tryk og kameraet kan starte 70 procent hurtigere fra den låste skærm end tilfældet er i dag.
Det menuvindue, hvorfra man deler links, billeder og lignende via apps, Airdrop, mail og så videre bliver op til 2 gange hurtigere. Bare for at nævne nogle eksempler på, hvordan iOS 12 gør ældre iPhones langt hurtigere.
Se også: Priser på iPhone
iPhones der kan køre med iOS 12
iOS 12 bliver tilgængelige på alle de iPhones, der i dag kan køre med iOS 11. Det vil sige:
- iPhone 5S
- iPhone 6/6 Plus
- iPhone 6S/6S Plus
- iPhone SE
- iPhone 7/7 Plus
- iPhone 8/8 Plus
- iPhone X
Se også: Billigere og bedre alternativer til iPhone
Nye funktioner med iOS 12
Udover at øge hastigheden i brugerfladen, giver iOS 12 også nye funktioner og muligheder.
Ikke alle nye funktioner i iOS 12 bliver tilgængelige på de ældre iPhones, men her under kan du se en liste over nogle af de vigtigste nyheder, som vi forventer bliver tilgængelige i alle de iPhones, der kan opgraderes til iOS 12.
Se også: Bedste iPhones til prisen
Foto
Bedre søgemuligheder med bedre forslag til billeder, man leder efter – baseret på for eksempel begivenheder og personer, der er vigtige.
‘For You’-funktionen giver forslag til billeder og live fotos, som man nok gerne vil se.
‘Sharing Suggestions’ anbefaler hvilke billeder man bør dele med andre.
Se også: Bedste iPhones lige nu
Siri
Med iOS 12 bliver Siri smartere i brug og kan for eksempel hjælpe til med at finde ens nøgle, automatisk sende sms til rette vedkommende, hvis man er forsinket til et møde.
Siri Shortcuts er ny funktion, hvor man kan samle en masse ting under en genvej, for eksempel, ‘på vej hjem’. Her kan man så samle en række af de ting, man ønsker skal ske, når man er på vej hjem fra arbejde, for eksempel at sende en besked til ens bedre halvdel om, at man er på vej hjem, at indstille varmen i huset til en bestemt temperatur, starte Apple Maps og starte en bestemt radio-kanal. Når man så skal til at køre hjem fra arbejde, siger man så bare ‘På vej hjem’ og så aktiveres alle disse ting.
Se også: De billigste iPhones
Bedre overblik over dit digitale forbrug
Nye tilstande i “Forstyr ikke” slutter automatisk baseret på et bestemt tidspunkt, sted eller handling.
“Forstyr ikke” under Sengetid dæmper automatisk lysstyrken på skærmen og alle meddelelser på låseskærmen skjules, indtil telefonen tages i brug igen næste morgen.
‘Skærmtid’ giver brugerne detaljerede oplysninger og værktøjer til at se, hvor meget tid de bruger i apps og på websites. Daglige og ugentlige aktivitetsrapporter viser den totale mængde tid brugt i enkelte apps, brug i kategorier af apps, antallet af modtagne meddelelser, og hvor ofte iPhone eller iPad er blevet taget op.
Skærmtid giver også forældre adgang til deres barns aktivitetsrapport direkte fra deres iOS-enhed via Familiedeling i iCloud, hvor de kan indstille tidspunkter for at begrænse, hvornår deres barns iOS-enhed kan bruges, f.eks. når det er sengetid.
Bedre anonymitet og sikkerhed
I Safari er forbedret Intelligent Tracking Prevention med til at blokere knapper som “Synes godt om” og “Del” samt kommentar-widgets fra sociale medier og forhindre dem i at spore brugerne uden deres tilladelse.
Safari i iOS 12 kan automatisk lave, udfylde og gemme stærke adgangskoder, når brugerne opretter nye online-konti, samt give besked om tidligere brugte adgangskoder, så brugerne kan ændre dem.
Se også: Nyheder om iPhone