Efterspørgsel på Huawei P20 Pro Twilight og Midnight Blue overrasker

Huawei P20 Pro Twilight oplever så stor efterspørgsel, at Huawei må melde udsolgt - efterspørgslen kommer bag på både dem og teleselskaberne.

Efterspørgsel på Huawei P20 Pro Twilight og Midnight Blue overrasker

Huawei P20 Pro sætter nye standarder for kvaliteten af et mobilkamera, men den ser også ud til at sætte nye standarder, når det gælder noget andet lidt mere lavpraktisk, nemlig farvevalget. Normalt er det farverne sort og hvid, der dominerer blandt telefoner, men den mere vovede farve på P20 Pro, Twilight, har så stor efterspørgsel, at det kommer bag på selskabet. Også Midnight Blue-farven er der stor efterspørgsel på.

 

Huawei P20 Pro Twilight farve oplever massiv efterspørgsel

Det forklarer Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark. P20 Pro blev lanceret i slutningen af marts og kom til salg herhjemme i sidste uge og Huawei må konstatere, at P20 Pro i Twilight-farven allerede er udsolgt i Danmark, men de forventer, at den er klar på de danske hylder igen midt i maj.

Også den lidt mere traditionelle farve Midnight Blue, altså mørkeblå, oplever høj efterspørgsel, faktisk i en grad, så den også er udsolgt. Marie Feldborg forklarer, at efterspørgslen på farverne Twilight og Midnight Blue har overrasket både Huawei og de danske operatører.

Se også: Find den billigste Huawei P20 Pro Twiligt

 

De fleste vælger normalt sort eller hvid

For eksempel melder Telia om udsolgt af P20 Pro i farven Twilight og det overrasker også Rasmus Avnskjold,  der er Head of Media Relations hos Telia. Han forklarer, at det for de fleste smartphones gælder, at farven sort står for 60 procent, hvid for 20 procent og telefoner i andre farver står for samlet 20 procent. Han oplyser ikke, hvordan farvefordelingen har været, men konstaterer, at billedet for P20 Pro er helt anderledes og at de har solgt markant flere farvede mobiler, end de plejer.

Huawei forklarer om den nye farve Twilight, at den er inspireret af naturen og fysikkens måde at organisere farver på. På P20 Pro er der en graduerende effekt fra lilla til blå, der er inspireret af Nordlyset eller Polarlyset, som det også kaldes, i Norge.

Se også: Huawei P20 Pro til bedste pris

 

Teleekspert: Skønt hvis P20 Pro Twilight kan give os mobiltelefoner med flere farver

Teleekspert Nicolas Fredriksentelepristjek.dk, der selv er født og opvokset i Norge, er selv stærkt begejstret for farven Twilight, som han godt kan se har hentet inspiration fra Nordlyset i Norge, men han er ligeledes overrasket over, at danskerne har så stor mod på at købe P20 Pro i den farve.

“Der er en klar tendens til, at danskerne vælger telefoner i de konservative farve sort, hvid og grå og selvom vi kan se pæn interesse på for eksempel den blå variant af Samsung Galaxy S9, så er den markant interesse for den meget iøjnefaldende farve Twilight på P20 faktisk forbløffende.  Det vil være skønt, hvis P20 Pro Twilight kan få danskernes øjne op for mere spændende farver, når det gælder mobiltelefoner”, lyder det fra Nicolas Fredriksen.

Se også: Sammenlign priser på Huawei P20 Pro