Der kan komme ny iPad Pro den 27. marts

Går du og venter på en ny iPad Pro, så hold øje med den 27. marts - her kan Apple meget vel lancere iPad Pro 11".

Der kan komme ny iPad Pro den 27. marts

Der har været talt meget om, at Apple måske har nye iPads gemte i ærmet, som de vil præsentere for os snart. Og nu tyder noget på, at det kan ske den 27. marts, hvor der tales om lancering af nye iPads – og noget tyder på, at der kan være tale om ny iPad Pro.

27. marts – lancerer Apple nye iPads?

Apple er vanen tro tavsheden selv, men de har dog sendt invitationer ud til en presseevent i Chicago 27. marts. Hvad der præcis kommer til at foregå til eventet, har de derimod ikke fortalt om. Det eneste, der er sagt, er, at uddannelse bliver fokus for hele eventet.

Det betyder, at der kan være tale om en præsentation af nye iPads.

Se også: Priser på iPad Pro

Tyder på nye iPad Pro

Mere specifikt står det ”Let’s take a field trip” på invitationen. Derudover beder Apple pressefolkene om at lytte til selskabets nye kreative idéer til lærere og elever. Eventet finder da også sted på en high school med fokus på at forberede eleverne til college. Mere står der ikke om indholdet, men på invitationen er der et Apple-logo med linjer, der kunne ligne den slags linjer, man laver med en Apple Pencil.

Spekulationerne går altså i retning af nye iPad Pro. Apple ynder jo gerne at pushe iPads til specielt skoleelever som det perfekte redskab i undervisningen, så det passer som hånd i handske. Der har været rygter om en ny iPad Pro 11 tommer. I dag kommer iPad Pro i størrelser på 10,5″ og 12,9″. En iPad Pro 11″ vil ærligt talt virke lidt besynderligt, men måske det er en særlig udgave til netop studerende.

Se også: Guide – de bedste tablets med store skærme

 

Pris for ny iPad Pro

Den billigste iPad Pro koster fra 5.600 kroner cirka og er det tanken, at Apple vil lancere en iPad Pro særligt til studerende, så må man formode, at de gør en af to ting: Enten kommer de med en skrabet og billigere version af iPad Pro, der ellers er en uhyre kraftfuld tablet eller også introducerer de en særlig studenterrabat, hvor studerende med gyldigt studiekort kan købe iPad med klækkelig rabat.

Det kan måske koste Apple lidt på kort sigt at give rabat, men på sigt kan det være en måde at få studerende ind i Apple-folden, så de fremover køber andre Apple-produkter. Vi må se, hvad der sker den 27. marts hos Apple – det er i øvrigt samme dag, Huawei P20 telefonerne bliver lanceret.

Se også: Prissammenligninger på tablets