Test og bedømmelse: For og imod køb af Motorola Moto C Plus

Test og bedømmelse af Motorola Moto C Plus: Lav pris og lang batterilevetid er hovedargumenterne for at købe Moto C Plus. Men er det nok?

Test og bedømmelse: For og imod køb af Motorola Moto C Plus

Motorola Moto C Plus er den billigste af de telefoner, som Motorola er kommet med her på det seneste og den udmærker sig derfor til en pris på under 1.000 kroner og har også et meget kraftfuldt batteri. Test og bedømmelse af Motorola Moto C Plus.

Motorola har en bred vifte af telefoner – lige fra de dyreste med topspecifikationer til mellemklassetelefoner til mere moderate priser og så også de helt billige telefoner – Motorola Moto C Plus hører til i kategorien ‘billige telefoner‘. Prisen er lav og hovednummeret med batteri på 4.000 mAh giver lang batteritid, men ellers er der tale om en mobil, der ikke performer så godt på mange andre vigtige parametre.

Se også: Sammenlign priser på Motorola telefoner

 

Motorola Moto C Plus – test og bedømmelse

 

Fordele ved Moto C Plus

Batteriet på Moto C Plus er som sagt på 4.000 mAh, hvilket er helt uhørt for en mobil i denne prisklasse og det er også et sjældent syn blandt telefoner i det hele taget. Huawei Mate 10 Pro har batteri på 4.000 mAh, men koster også små 6.000 kroner. Man får derfor en mobil med rigtig lang batteritid på Moto C Plus til en meget lav pris. Ikke kun fordi den har et kraftigt batteri, men også fordi telefonen ikke skriger om at blive brugt som på samme måde som dyrere telefoner.

Brugerfladen er let at navigere rundt i og størrelsen på telefonen gør, at man kan bruge den med én hånd uden problemer.

Skærmen på 5 tommer med HD-opløsning er faktisk godkendt – farverne er ikke så flotte som på dyrere telefoner, men det er fint for en mobil til under 1.000 kroner.

 

Ulemper ved Moto C Plus

Kameraet er desværre ikke for godt. Vi forventer naturligvis ikke DLSR-lignende billeder, men der skal ikke mange udfordringer til, inden det er svært at tage gode billeder. Bevæger objektet sig bare lidt, bliver det let uskarpt. I mørke uden fotolys er kameraet dårligt, dog er det indbyggede fotolyset godt.

Batteriet er kraftfuldt, men kan ikke lades op med quick charge, så det tager op mod 3-3,5 timer at lade telefonen op.

Antennen på Moto C Plus virker pålidelig, når det gælder samtaler, men dataforbindelsen forsvinder hurtigt, hvis man for eksempel går ind i et shoppingcenter.

Designmæssigt er Moto C Plus ikke særlig spændende og materialerne heller ikke opsigtsvækkende gode.

Se også: Priser på de bedste Motorola telefoner

 

Pris på Motorola Moto C Plus

Motorola C Plus har en lav pris, omkring de 900 kroner, så det er begrænset, hvad man kan forvente af den. Batteriet på 4.000 mAh og den lange batteritid er super interessant for dem, der skal opholde sig steder uden adgang til strøm i længere tid, men som ønsker at kunne have forbindelse til omverdenen med en smartphone og de muligheder, sådan en giver.

Et alternativ er Nokia 3310 fra 2017, der har endnu længere batteritid, men som ikke er en smartphone og derfor giver endnu mere begrænsede muligheder.

Se også: Sammenlign priser på Moto C Plus

 

Særlige fordele ved Motorola Moto C Plus

+ Batterilevetid (10/10)
+ Brugervenlighed (8/10)
+ Samtalekvalitet (7/10)
+ Skærm (7/10)

Bedste pris: Cirka 900 kroner

Se også: Sammenlign opdaterede priser på Motorola telefoner