Danskerne betaler over 500 millioner i gebyrer om året på at handle i udenlandske webshop
Når danskerne handler online i udlandet, koster det efter de nye priser på valutakurstillæg danskerne mange hundrede millioner af kroner om året i gebyrer – og almindelige forbrugere har ingen chance for at se gebyret, der skjules i selve prisen på det, man handler online.
Valutakurstillæg koster danskerne 500 millioner om året
Danskerne handler for omkring 100 milliarder kroner om året online og heraf handles der for cirka 30 milliarder kroner i udenlandske webshops. Ved hver betaling til en udenlandsk webshop betaler man i snit 1,8 procent i valutakurstillæg til de danske banker, i følge Lunar Way. Det svarer til, at danskerne hvert år lægger 540 millioner kroner til de danske banker på grund af dette tillæg, der beskrives som et skjult gebyr, altså et gebyr, som de fleste ikke kender til.
Det er muligt, fordi bankerne lægger det såkaldte valutakurstillæg ind i det samlede transaktionsgebyr. For den enkelte nethandlende betyder det, at man ikke har mulighed for at opdage det ekstra tillæg, fordi det blot er lagt ind i det samlede beløb, webshoppen trækker på din konto.
Som almindelig dansker opdager man derfor ikke, at man er kommet til at betale gennemsnitligt 1,8 procent mere for sine varer.
Se også: Sammenlign priser på smartphones uden abonnement
Koordineret gebyrstigning på 50 procent
Fra 1. juni hævede de fleste danske banker prisen på at bruge Visa/Dankort og Mastercard i udlandet og det betød en gebyrstigning på omkring 50 procent i de fleste banker. For eksempel koster det 1,5 procent at betale med Visa/Dankort eller Mastercard inden for Europa og 2 procent uden for Europa. Da den store stigning på disse valutakurstillæg /gebyrer blev annonceret, mente flere politiske partier, at det var endnu en måde at malke forbrugerne på og at den koordinerede stigning i gebyrerne gjorde, at forbrugerne ingen mulighed havde for at vælge et alternativ.
Blandt andet Enhedslisten krævede den gang politisk indgriben, så der i det mindste kommer loft på, hvor store stigninger bankerne kan pålægge forbrugerne.
Se også: De bedste tilbud på tech produkter
Betaling i danske kroner er service der koster
Søren Winge, pressechef i Nets, har tidligere forklaret, at det er en service at kunne betale i udlandet i danske kroner og at den service koster lidt ekstra. Mange synes, det er en fordel at kunne se beløbet direkte omregnet til danske kroner for bedre at kunne sammenligne betalingen med ens kontoudtog, lød forklaringen.
Se også: Sådan handler du sikkert online
Større sikkerhed ved online handel i Danmark
Generelt er det mere sikkert at handle online i Danmark, i hvert fald så længe man handler i webshops med e-mærket og man kommer også uden om de høje gebyrer. Mobilselskabet ApS, der også står bag telepristjek.dk, lancerede tidligere i år Danmarks nye prissammenligningsportal Pricepusher.dk, hvor der kun listes priser på produkter fra webshops, der netop har e-mærket.
Se også: Nyheder om online handel