Kundeservice hos Oister – telefonnummer og selvbetjening

Oisters kundeservice er god, men deres selvbetjening er mere effektiv - guide til kundeservice + telefonnummer og selvbetjening hos Oister.

Kundeservice hos Oister – telefonnummer og selvbetjening

Oister har ry for at være et af de absolut billigste teleselskaber i Danmark, men det betyder ikke, at kundeservice og muligheder for selvbetjening er dårlig – tvært i mod er det let at komme i kontakt med Oisters kundeservice, hvad enten man vælger telefonisk kontakt, live chat eller Facebook. Det er også muligt at ordne mange ting selv via selvbetjening. Se guide til kundeservice, selvbetjening og telefonnummer til kundeservice hos Oister.

 

Oister: Kundeservice, selvbetjening og telefonnummer

Oister er lidt den frække dreng blandt de danske teleselskaber, men de leverer en udmærket kundeservice og endnu bedre online selvbetjening. Med Oisters selvbetjening kan man få overblik over ens forbrug og ændre mobilabonnement og har man behov for det, kan man også ringe eller chatte live på nettet – se de former for kundeservice og selvbetjening, som Oister tilbyder.

Se også: Teleselskaber med bedst kundeservice

 

Selvbetjening- tjek dit forbrug 

De helt basale ting, som at kunne tjekke ens forbrug meget præcist, er naturligvis muligt med selvbetjening hos Oister – Oisters selvbetjening kaldes for Mit Oister. Du får fuldt overblik over dit forbrug – også hvis du har flere abonnementer. For eksempel kan du se, hvor mange timer du taler om måneden og hvor mange af disse timer der er opkald, du selv har foretaget – det er jo dem, du betaler for og derfor er de interessante at få overblik over.

Du kan også se dit præcise daglige dataforbrug og du kan også se, hvordan dit forbrug fordeler sig i Danmark og udlandet.

Se også: Mobilabonnementer hos Oister

 

Find dit SIM-kort nummer – og bestil nyt SIM-kort

Det sker, at man har behov for at finde sit SIM-kort nummer. Det sidder ubelejligt nok på ens SIM-kort og det kan være besværligt at skulle have det ud. På Oisters hjemmeside kan du via selvbetjening selv finde dit SIM-kort nummer, så du slipper for at skulle have det ud af din mobil.

Bliver det aktuelt, at du må bestille et nyt SIM-kort til dit Oister-abonnement, kan du også gøre det via selvbetjening.

 

Skift abonnement

På Mit Oister kan du også ændre dit abonnement, tilmelde dig tjenester og services, opdatere dine informationer og skifte abonnement. Kan du se, at dit forbrug kræver et andet abonnement, kan du selv skifte abonnement – forvent det tager op mod 24 timer, inden ændringen er trådt i kraft.

Husk altid at opdatere vigtige informationer om dig selv, for eksempel hvis du skulle få nyt betalingskort – kan selskabet ikke trække beløbet for dit abonnement, risikerer du, at det bliver lukket.

Se også: Skift teleselskab

Telefonnummer til Oisters kundeservice + live chat og mail

Oisters kundeservice har åbent mandag til fredag fra klokken 10 til klokken 16. Der er  lukket i weekenden, på helligdage samt den 31. december. Telefonnummer til Oisters kundeservice er 7031 3070. Ønsker du at chatte med Oisters kundeservice, gælder samme åbningstider som for telefonisk kontakt.

Haster det ikke så meget at komme i kontakt med Oisters kundeservice, kan du sende en mail – det kan tage op til tre dage, inden du får svar. Du kommer til Mit Oister via dette link.

Se også: Artikler om kundeservice hos de danske teleselskaber