5 råd: Undgå at blive snydt af for gode tilbud på Black Friday
Black Friday løber af stablen fredag den 24. november og det betyder, at langt flere danskere shopper end normalt på nettet. Det betyder også, at IT-kriminelle sætter foden på speederen i forsøget på at snyde entusiastiske online-shoppere, der måske har paraderne mere ned end normalt i jagten på et godt køb på nettet.
Sidste år blev der omsat for mere end to milliarder kroner – det var rekord, men man forventer, at det tal bliver slået i år. Black Friday er en shoppingdag med god tilbud og store rabatter på alle typer produkter og man kan gøre et godt køb både online og i rigtige butikker og online er der større risiko for at blive snydt af et godt tilbud end normalt. Tidligere har man set en stigning på 10 procent i antallet falske mails med fuptilbud og det forventer man også sker som minimum i år.
Se også: Principperne bag sikker e-handel
IT-kriminelle lokker med falske tilbud på Black Friday
Den typiske måde, IT-kriminelle huserer på, er at stjæle kreditkortoplysninger med falske mails og hjemmesider, det man også kalder for phishing. Det sker typisk ved, at lokke folk med gode tilbud i mails og når man trykker på et købelink eller se tilbud-link i mailen, så kommer man ind på en side, hvor man bliver bedt om at taste ens kreditkortoplysninger ind. Når man har gjort det, kan de IT-kriminelle se disse oplysninger og så bruge dem til økonomisk svindel.
En anden metode er, at når man betaler for en vare på en hjemmeside, der ser troværdig ud, så dukker varen aldrig op. IT-kriminelle er blevet dygtige til at efterligne andre populære websites, så de ser troværdige ud, når man kommer ind på dem som handlende klar til at taste kreditkortoplysninger ind.
Se også: Priser på populære tech produkter
Beskyt dig mod IT-kriminelle på Black Friday
Der er en række metoder til at sikre dig mod at blive svindlet og dem kan du se herunder.
Se efter, om hjemmesiden, du handler på, har en sikker HTTPS-forbindelse. Den finder du øverst til venstre i webbrowser-feltet og er også visuelt markeret et grønt hængelås-logo. Med en HTTPS-forbindelse har du garanti for, at forbindelsen mellem dig som køber og webshoppen, du handler i, er krypteret og at sælgeren har ren mel i posen.
Det er en god idé at bruge kreditkort i stedet for debetkort. Med debetkortet trækkers beløbet som regel fra din konto med det samme, hvor et kreditkort bruger nogle dage og du har længere tid til at opdage snyd og annullere en online handel, hvis du bruger kreditkort.
Lad også være med at bruge Wi-Fi-netværk i det offentlige rum, når du handler online. Cyberkriminelle kan hurtigt sætte et hotspot op og shopper du over deres wifi hotspot, så kan se følge med i alt du foretager online – de kan også se, når du taster dine kreditkortoplysninger ind.
Endelig gælder det om at bruge sin sunde fornuft, hvilket dog kan være lidt svært på Black Friday. Black Friday er jo dagen for gode tilbud, men modtager du en mail med et mistænkeligt godt tilbud, så overvej en ekstra gang, om det er værd at trykke på linket.
Se også: Sikker online shopping
Her shopper du trygt på nettet
På pricepusher.dk, der har samme ejerkreds som telepristjek.dk, kan du kun købe tech-produkter fra webshops, der opfylder kravene til sikker e-handel og som er godkendt med e-mærket. Derfor kan du trygt tjekke tilbud på pricepusher.dk fredag den 24. november.
Se også: Nyheder om sikker online handel