Sådan vil 3 sikre god mobildækning til sommerens begivenheder

3 er klar til at sende 21 mobile master ud på en 7.500 km lang rejse i løbet af sommeren for at sikre den bedst mulige mobildækning til sommerens mange begivenheder.

Sådan vil 3 sikre god mobildækning til sommerens begivenheder

Der er nok at give sig til i løbet af sommeren, hvad enten man er til musik, golf, racerløb og meget andet. Den slags begivenheder tiltrækker mange mennesker og i dag forventer de fleste at kunne være online med mobilen, selvom de står som en sild i en tønde.

Se også: Billige mobilabonnementer med roaming

Mobile master bliver kørt rundt i hele Danmark til sommer

Derfor kommer vi til at se mobile mobilmaster blive fragtet rundt i det ganske land, også med 3-logoet på. Teleselskabet 3 har 21 mobile master klar til at rulle ud og de kommer på en 7.500 kilometer lang rejse, oplyser 3, når de skal sikre den bedst mulige mobildækning til de store begivenheder i løbet af sommeren.

Masterne kommer forbi over 30 byer og skal sættes op ved over 40 events, alt fra de store festivaler som Roskilde, Smukfest og Northside til bilræs, karneval, løb, spejderlejr og kræmmermarkeder.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

3’s kunder bruger meget data

De årlige telestatistikker fra Energistyrelsen viser, at 3’s kunder er nogle af de danskere, som bruger mest data. I gennemsnit bruger 3’s kunder 4,8 GB pr. måned og fra 2015 til 2017 er forbruget steget fra 2,3 til 4,8 GB, hvilket er en stigning på 108,7 % på to år og en pæn del af det forbrug stammer fra festivaller, hvor der uploades billeder og videoer i stor stil.

“Derfor skal den mobile netværksoplevelse også være i top. Ingen gider bruge en time på at lægge et billede op på instagram,” forklarer Stefan Ring, netværksansvarlig hos 3.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer hos 3