3 giver halv pris på ekstra abonnementer i tre måneder

Teleselskabet 3 vil være hele familiens teleselskab og lancerer en ny kampagne, hvor familiemedlemmer får en rigtig god pris på ekstra abonnementer.

3 giver halv pris på ekstra abonnementer i tre måneder

Teleselskabet 3 vil være hele familiens valg, når det gælder mobilabonnementer. Derfor er teleselskabet nu klar med lanceringen af et nyt såkaldt kommunikationsunivers, der skal sætte fokus på fordelene ved 3Family – 3’s bud på billige mobilabonnementer med samlerabat til hele familien.

Som led i kampagnen, der beskriver fordele som abonnementstjek, 3LikeHome (roaming i 73 lande) og køb af mobiler og tilbehør på afbetaling, har 3 sænket prisen på ekstra abonnementer til husstandens familiemedlemmer.

Normalt fungerer 3Family sådan, at man kan tilkøbe abonnement Ekstra Bruger for 100 kroner per måned til et af teleselskabets tre normale mobilabonnementer. Et Ekstra Bruger-abonnement giver et eller flere øvrige familiemedlemmer i samme husstand deres egne telefonnumre, fri tale, fri SMS, 5G og adgang til al den mængde data, som familiemedlemmet med et af de ’normale’ mobilabonnementer har.

Se også: Find de bedste priser på mobilabonnementer 

Halv pris for ekstra brugere de første tre måneder

3’s Ekstra Bruger-abonnementer er i forvejen relativt billige med en pris på 100 kroner – særligt taget i betragtning, at alle ekstra brugere også kan bruge 3LikeHome i 73 lande. Dermed kan løsningen være særlig aktuel forud for sommerens mange rejser.

I forbindelse med kampagnen lokker 3 med halv pris – det vil sige 50 kroner – per måned de første tre måneder for hver ekstra bruger. Er man en familie på fire, kan man altså købe et normalt mobilabonnement med fri tale og fri data for 250 kroner per måned samt tre ekstra bruger-abonnementer til 50 kroner per måned de første tre måneder. Det giver en samlet pris de første tre måneder på 1.200 kroner mod en normalpris de første tre måneder på 1.650 kroner.

I eksemplet med fire familiemedlemmer får de altså en gennemsnitlig abonnementspris på 137,5 kroner for et abonnement, der giver fri tale, fri data, 5G og roaming i 73 lande. Det er en ganske fin pris. Og jo flere ekstra brugere man tilføjer, jo lavere bliver den gennemsnitlige abonnementspris.

Gennemsnitlig pris ved køb af abonnement med fri tale og fri data til 250 kr./md. samt:

  • 1 ekstra bruger: 175 kroner per måned
  • 2 ekstra brugere: 150 kroner per måned
  • 3 ekstra brugere: 137,5 kroner per måned
  • 4 ekstra brugere: 130 kroner per måned
  • 5 ekstra brugere: 125 kroner per måned
  • 6 ekstra brugere: 121,4 kroner per måned

Tilbuddet gælder kun for nye abonnementer og udløber den 6. juni 2022.

Alternativer til 3: Abonnementer til familien med samlerabat

3 er ikke det eneste teleselskab, der giver samlerabat til familier, som vælger at samle flere af deres abonnementer hos samme teleselskab. Herunder kan du se priser på andre teleselskabers rabatordninger til familier:

Telenor

Hos Telenor sparer man 50 kroner på hvert ekstra mobilabonnement, når man samler to eller flere mobilabonnementer. For eksempel:

  • Fri tale og 30 GB data (dertil 12 GB data i 55 lande)
    Pris per måned med samlerabat: 119 kroner (normalpris: 169 kroner per måned)

Se aktuelle priser og tilbud hos Telenor

Telia

Hos Telia kan op til fem familiemedlemmer opnå familierabat, hvis blot et familiemedlem har købt Telias ONE- eller ONE NETFLIX-abonnement. For eksempel:

  • Fri tale, fri data (22 GB i USA, EU, Thailand og Tyrkiet) og 5G
    Pris per måned: 249 kroner for ONE til én person (derefter 129 per måned for hvert enkelt yderligere familiemedlem)

Se aktuelle priser og tilbud hos Telia

OiSTER

OiSTER giver 10 kroner i rabat for køb af tre abonnementer, der tegnes i samme CPR- eller CVR-nummer. For hvert yderligere abonnement opnås 10 kroner ekstra rabat indtil det 10. abonnement, hvor man har opnået 80 kroner i rabat. Privatpersoner kan have op til 12 mobilabonnementer knyttet til samme CPR-nummer. For eksempel:

  • Fri tale, 40 GB data (heraf 8 GB i EU) og 5G
    Pris per måned: 79 kroner med samlerabat (normalpris: 89 kroner per måned)

Se aktuelle priser og tilbud hos OiSTER

YouSee

Hos YouSee kan man købe abonnement til op til 6 familiemedlemmer. Alt efter hvilket abonnement man køber, kan man spare mellem 20 og 150 kroner på hvert ekstra abonnement, der tilkøbes. De to billigste abonnementer kan der ikke opnås samlerabat på. Hvert ekstra abonnement får tildelt samme mængde data. For eksempel:

  • Fri tale, 50 GB data (20 GB i 48 lande) og 5G
    Pris: 149 kroner per måned med samlerabat (normalpris: 199 kroner per måned)

Se aktuelle priser og tilbud hos YouSee