telenor 4g nordvestsjælland

Telenor skruer op for 4G-signalet i Nordvestsjælland

En tredjedel af Sjælland, nemlig Nordvestsjælland, kan se frem til væsentligt bedre 4G-mobildækning. I hvert fald, hvis man er kunde hos Telenor. Telenor har nemlig fået grønt lys til at af Energistyrelsen aktivere 4G på den langtrækkende 800 MHz-frekvens med samme signalstyrke i det 7.000 kvadratkilometer store område som i resten af landet, da der ikke længere er risiko for at forstyrre andre frekvenser.

Når man bruger 800 MHz-frekvensen rækker mobilsignalet længere end på de højere frekvenser, helt op til 15-20 kilometer fra mobilmasten.

Ulempen er dog, at mobilsignalet over 800 MHz-frekvenser lettere blokeres af skove, træer og bygninger. Hidtil har Telenor været begrænset til benytte 1.800 MHz frekvensen til at sende 4G-signalet rundt i området. 4G-signalet på 1.800 MHz frekvensen rækker kun 2-5 kilometer.

Telenor oplyser, at området rækker fra Sjællands Odde i nord til Slagelse i syd, og fra Kalundborg i vest til Ringsted i øst.

Se også: De bedste mobilabonnementer hos Telenor

Stor betydning for 4G i Nordvestsjælland

Telenors netværksdirektør Peter Nødbak forklarer, at dette får stor betydning for deres 4G-dækning i Nordvestsjælland. “Konkret betyder det, at vi for nylig kunne forbedre dækningen ved at øge sendestyrken på 31 af vores 4G-master i området. Dernæst betyder det, at vi kan få fuldt udbytte af de 4G-sendere, vi bygger fremover”.

Peter Nødbak fortæller videre, at Telenor i løbet af 1. kvartal sætter 16 nye 4G-sendere op i deres master i Nordsjælland og målet er at fordoble 4G-dækningen inden vi skriver 2017.

Herunder kan du se, hvor de nye 4G-sendere bliver placeret på Nordvestsjælland.

Se også: Priser på Telenor abonnementer

Nye 4G master på Nordvestsjælland:

4500 Nykøbing Sj.
4450 Jyderup
4300 Holbæk
4480 Store Fuglede
4550 Asnæs
4300 Holbæk
4571 Grevinge
4400 Kalundborg
4581 Rørvig
4281 Gørlev
4400 Kalundborg
4591 Føllenslev
4470 Svebølle
4490 Jerslev Sj.
4281 Gørlev
4400 Kalundborg
4583 Sjællands Odde
4573 Højby
4560 Vig
4520 Svinninge
4420 Regstrup
4440 Mørkøv
4360 Kirke-Eskildstrup
4291 Ruds-Vedby
4583 Sjællands Odde
2765 Smørum
4180 Sorø
4573 Højby
4291 Ruds-Vedby
4174 Jystrup
4100 Ringsted
4360 Kirke-Eskildstrup
4000 Roskilde
3630 Jægerspris
4220 Korsør
4200 Slagelse

  • Alfred

    Man bliver lidt forvirret som kunde når der skrives artikler om Telenors netværk og Telia, som
    burde være det samme (TT). Hvorfor den fokus på at markedsføre sig forskelligt hvis man alligevel har samme netværk.

    Ved godt de kapre kunder fra hinanden og del af TT aftalen tænkes at stadig skulle være konkurrence minded, men som forbruger bliver man lidt i tvivl om hvad det hele egentlig går ud på.

  • Soren Helskov

    En del af byerne i listen ligger ikke i nordvestsjælland. Men Vestsjælland