Smartwatch til børn – fordele og ulemper

Er et smartwatch til et barn en god idé? Læs vores guide med fordele og ulemper ved smartwatches til børn og se vores anbefalinger.

Smartwatch til børn – fordele og ulemper

Et smartwatch på barnets håndled kan skabe tryghed hos forældrene, men er det en god idé? Vi tager i denne guide et kig på fordele og ulemper ved smartwatches til børn og kommer med vores anbefaling.

Se også: Find billigt mobilabonnement velegnet til børn

Fordele ved et smartwatch til børn

Hvilke fordele er der ved et smartwatch til barnet? Læs med her:

  • Notifikationer og alarmer: Man glemmer ikke et smartwatch derhjemme eller i skolen, da det altid sidder sikkert på håndleddet. Et smartwatch giver mulighed for alarmer, notifikationer og beskeder, så man altid har kontakt til barnet.
  • Se hvor barnet er: Mobilen kan blive væk, men et smartwatch gør ikke. Med GPS indbygget i uret, kan du altid se barnets præcise lokation.
  • Mere bevægelse: Et smartwatch kan man mål, belønninger og mere motivere børn til bevægelse.
  • Mindre tryllebindende end smartphones: Et smartwatch har færre funktioner og ingen apps, og fanger dermed ikke børnenes opmærksom som smartphones gør.
  • Vent længere med smartphone: De fleste køber en smartphone til barnet, fordi de gerne vil kunne komme i kontakt altid. Med et smartwatch får man samme mulighed og kan vente længere tid med at købe mobil. Anbefalingen lyder, at man skal vente så længe som muligt med smartphone til børn.

Ulemper ved smartwatch til et barn

Hvilke ulmper er der ved et smartwatch til barnet? Læs med her:

  • Ukomfortabelt: Et smartwatch er stort på et barns håndled og nogle vil ikke synes det er rart at have på. Det vil kræve tilvænning.
  • Kort batteritid: Et smartwatch til et barn holder 1-2 dage med GPS og opkobling på mobilnetværk. Man bør oplade det hver dag, så det ikke løber tør.
  • Kræver månedligt abonnement: Det kan blive dyrt, da man både skal betale for smartwatch og opkobling til mobilnetværk, som man betaler for ligesom et mobilabonnement.
  • Begrænset funktionalitet: Smartwatches har ikke mange funktioner sammenlignet med en smartphone.

Se også: Se hvilket teleselskab, der har bedst dækning hos jer

Gode råd til køb af smartwatch til børn

Der er et par ting du bør være opmærksom på, inden du køber et smartwatch til dit barn.

Først og fremmest skal du sikre dig, at det er et holdbart ud, der tåler både støv, vand og slag.

Du bør også undgå de billigste smartwatches til børn, som typisk kommer fra ukendte kinesiske producenter. Køb fra anerkendte mærker, hvor man kan forvente, at informationer om børnene, som uret aflæser, forbliver private. Det er dyrere, men pengene værd.

Hvis muligt, køb jeres eget mobilabonnement (eSIM) til uret. Det er billigere end producenternes abonnementer. Man skal dog sikre sig, at ens teleselskab understøtter uret.

Se også: Det bedste mobilabonnement til børn