Pris på batteriskifte på iPhone Xs og Xs Max
Tidligere har Apple normalt takseret 629 kroner for skifte af batteri på iPhone, så derfor er det glædeligt at se, at Apple faktisk sænker prisen på batteriskifte på iPhone Xs og Xs Max og generelt gør det billigere at skift batteri på tidligere modeller.
Billigere at skifte batteri på iPhone Xs og Xs Max
Tidligere i år kom Apple ud for et sandt stormvejr, da det stod klart, at de fiflede med ydeevnen på de iPhones, som de mente var ved at få dårlig batteri – det gjorde de uden at informere brugerne om, brugere der så fik en iPhone, som så pludselig ikke fungerede så godt som tidligere. Det førte til, at Apple tilbød klækkelig rabat på skifte af batteri på ældre iPhones. Og det ser ud til, at de holder fast i i hvert fald en del af den rabat og permanent sætter prisen lidt lavere.
Tidligere kostede det 629 kroner at skifte batteri på iPhone hos Apple, men prisen er sat til 549 kroner for at skifte batteri på iPhone Xs og Xs Max. Det er altså 80 kroner billigere end tidligere.
Se også: Find den billigste iPhone Xs Max
Generelt betydeligt billigere at skifte batteri på iPhone
Til og med den 31. december 2018 er gebyret for batteriservice uden for garantien 229 kroner for alle kvalificerede iPhone 6-modeller eller senere modeller takket være den rabat på 400 kroner, som Apple introducerede i forbindelse med battey-gate, som fadæsen med Apples software- og ydeevne-fiflerier blev døbt.
Efter den 31. december 2018 ændres gebyret til 379 kroner for alle disse produkter undtagen iPhone X, hvor gebyret ændres til 549 kroner, altså samme pris på på iPhone Xs og Xs Max.
Se også: Find den billigste iPhone Xs
Hvorfor gør Apple det billigere at skifte batteri på iPhones?
Overordnet set er det altså som sagt blevet billigere at skifte batteri hos Apple. Årsagen til dette er ikke oplyst, men måske det skal ses som en måde at få folk til at søge direkte til Apple for batteriskifte i stedet for at benytte uautoriserede iPhone værksteder. Batteridelen har vist sig at være et meget ømtåleligt emne for mange iPhone-brugere og den nye prissætning på batteriskifte kan formentlig også ses som en måde at imødegå eventuel kritik fra den front.
Apple tidligere mødt stor kritik for ikke at inkludere en lynoplader i æsken til iPhone Xs og Xs Max og for at fjerne 3,5 mm jackstik adapteren fra æsken. Det blev tolket som en meget grisk manøvre, men Apple gør det nu i hvert fald billigere at skifte batteri.
Se også: Sammenlign priser på iPhone Xs